Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Fremtidens leder - Fremtiden er fuld af konflikter!

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Evnen til at skabe et team hvor alle tør stille krav til hinanden, er afgørende for teamets effektivitet, kreativitet og evne til at vidensdele. Invitér til konflikter og uddan dine kollegaer i at indgå aktiv, udfordrende og respektfuld i en konflikt, for på den anden side af en konstruktiv konflikt, ligger et fantastisk samarbejde, en stærkere relation og en gensidig respekt og forståelse for hinandens verdensbillede.

Anne skare Nielsen, Fremtidsforsker og medstifter af Future Navigator udtalte for nylig, at fremtiden i høj grad vil være præget af lokalfællesskaber, med fælleseje af båd, bil og boremaskine.

”Jamen, kommer vi så ikke op og skændes?”
– ”Jo, det er netop det der er netop meningen!”

For på den anden side af en konstruktiv konflikt venter en stærkere relation mellem de involverede og forskning viser gentagne gange at jo flere og jo stærkere relationer, jo mere effektive og succesrige er vi som mennesker – og dermed også som ledere og medarbejdere.

Som ung leder eller fremtidig leder vil din fremtid byde på mange konflikter og din evne til at håndtere konflikter vil utvivlsomt have afgørende indflydelse for din succes som leder. Men hvad med dine medarbejderes evne til at håndtere konflikter?

Herunder er 3 råd til håndtering af konflikter til den unge eller fremtidige leder.

1) Invitér konflikten indenfor så alle kan bidrage til den
Lad være med at ignorere, overse eller undgå konflikten. Konflikten er der jo – fjendtlighed overfor konflikten vil blot fremstille dig som uvidende, konfliktsky og inkompetent. Indse i stedet hurtigst muligt, at konflikten er en mulighed – en mulighed for at facilitere en proces hvor alle kan bidrage, hvor du kan sætte præcedens for håndtering af fremtidige konflikter og I sammen kan finde den bedste løsning for alle parter.

2) Hvad bidrager du med i konflikten?
Einstein sagde at ”et problem kan aldrig løses på det samme forståelsesniveau, som problemet er opstået på.”
Som leder vil du ofte finde dig selv i en position, hvor du ikke er den faglige ekspert i lokalet og derfor kan du måske føle dig tillokket af at undgå konflikten af frygt for at ende i en faglig diskussion – men du skal endelig ikke undgå konflikten af denne årsag, indse i stedet, at du har et andet udgangspunkt for at bidrage til konflikten, du har nogle andre kompetencer og kan bidrage til at ændre parternes forståelsesniveau.

Med dine ledelsesegenskaber kan du, i stedet for at fokusere på det faglige og løsningen, fokusere på hvordan I italesætter konflikten, hvordan I udviser respekt for hinandens perspektiver i konflikten og samarbejder om konflikten.

3) Stil krav, og lad andre stille krav!
I et godt team roser man hinanden, på de bedste teams stiller man krav til hinanden. Det kræver stærke relationer, det kræver professionalisme og det kræver en fælles forståelse for, at man ønsker at opnå det samme mål – med andre ord, at man ikke stiller krav for kravets skyld, men fordi det har en direkte indflydelse på effektiviteten og kvaliteten af ens arbejde.

Vid, at på den anden side af en god konflikt, er et fantastisk samarbejde og en vinder-situation for alle. Konflikten er en mulighed, den er kun en trussel hvis den ikke italesættes – dette gælder store og små konflikter.

Hvad synes du? Hvordan skal unge / fremtidige ledere håndtere konflikter?

Fra Assens
Tilmeldt 10. Oct 14
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 22:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Udvikling og succes kommer ikke af ingenting. Jeg er helt enig i at konflikthåndtering er relevant for unge og fremtidige ledere. Jeg tror på og kan og har selv mærket i praksis filosofien 2+2=5, men for at man skal have et godt og effektivt udført arbejde er det vigtigt at der er udvikling i arbejdet og dette er ofte konflikter der opstår, og som på den anden side når konflikterne er løst resulterer i en bedre arbejdsgang/resultat.

Pernille

[Manuel signatur med link fjernet af moderator i henhold til Aminos regler]

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)