Evnen til at skabe et team hvor alle tør stille krav til hinanden, er afgørende for teamets effektivitet, kreativitet og evne til at vidensdele. Invitér til konflikter og uddan dine kollegaer i at indgå aktiv, udfordrende og respektfuld i en konflikt, for på den anden side af en konstruktiv konflikt, ligger et fantastisk samarbejde, en stærkere relation og en gensidig respekt og forståelse for hinandens verdensbillede. Anne skare Nielsen, Fremtidsforsker og medstifter af Future Navigator udtalte for nylig, at fremtiden i høj grad vil være præget af lokalfællesskaber, med fælleseje af båd, bil og boremaskine. ”Jamen, kommer vi så ikke op og skændes?” For på den anden side af en konstruktiv konflikt venter en stærkere relation mellem de involverede og forskning viser gentagne gange at jo flere og jo stærkere relationer, jo mere effektive og succesrige er vi som mennesker – og dermed også som ledere og medarbejdere. Som ung leder eller fremtidig leder vil din fremtid byde på mange konflikter og din evne til at håndtere konflikter vil utvivlsomt have afgørende indflydelse for din succes som leder. Men hvad med dine medarbejderes evne til at håndtere konflikter? Herunder er 3 råd til håndtering af konflikter til den unge eller fremtidige leder. 1) Invitér konflikten indenfor så alle kan bidrage til den 2) Hvad bidrager du med i konflikten? Med dine ledelsesegenskaber kan du, i stedet for at fokusere på det faglige og løsningen, fokusere på hvordan I italesætter konflikten, hvordan I udviser respekt for hinandens perspektiver i konflikten og samarbejder om konflikten. 3) Stil krav, og lad andre stille krav! Vid, at på den anden side af en god konflikt, er et fantastisk samarbejde og en vinder-situation for alle. Konflikten er en mulighed, den er kun en trussel hvis den ikke italesættes – dette gælder store og små konflikter. Hvad synes du? Hvordan skal unge / fremtidige ledere håndtere konflikter? |
Udvikling og succes kommer ikke af ingenting. Jeg er helt enig i at konflikthåndtering er relevant for unge og fremtidige ledere. Jeg tror på og kan og har selv mærket i praksis filosofien 2+2=5, men for at man skal have et godt og effektivt udført arbejde er det vigtigt at der er udvikling i arbejdet og dette er ofte konflikter der opstår, og som på den anden side når konflikterne er løst resulterer i en bedre arbejdsgang/resultat.
Pernille
[Manuel signatur med link fjernet af moderator i henhold til Aminos regler]