Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

C5 light, C5 2014 web eller blive ved E-conomic

Side 2 ud af 3 (21 indlæg)
Fra Århus
Tilmeldt 15. Jan 10
Indlæg ialt: 353
Skrevet kl. 19:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Så vidt jeg ved, eksisterer C5 light kun i versioner før 2014 - og er dermed et produkt der er på vej ud. Desuden skal du betale for et opdateringsabonnement, såfremt du vil modtage opdateringer.

Derudover er der disse begrænsinger:

Finans med op til 300 konti
Debitor inkl. Salgsfakturering med op til 100 debitorer
Kreditor inkl. Købsfakturering med op til 100 kreditorer
Lager med op til 300 varenumre

Har du behov for mere skal du tilkøbe moduler.

Fordelen ved C5 2014 er, at den bygger på Dynamics NAV - så skulle virksomheden vokse til at blive meget stor - har du muligheden for let at skifte til et meget kraftfuld og avanceret ERP. 

Tilmeldt 22. Sep 14
Indlæg ialt: 16
Fra  Hvitvedgaard Korn & Foder Skrevet kl. 23:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Peter 

Tak for svar. Det som Light kan, det rækker til mit behov, men hvis der alligevel skal opdateringer til, som du skriver, så bliver det alligevel hoved uden hale :-/

Mvh Malene

Fra Århus
Tilmeldt 15. Jan 10
Indlæg ialt: 353
Skrevet kl. 05:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Malene

Opdateringsabonnementet for C5 Light er ikke så dyr.

Synes du skal tænke dig om en ekstra gang inden du vælger C5 Light. Årsagen er, at med version 2014 af Dynamics C5 skrottede Microsoft den "motor", der normalt bruges i C5 - og valgte at bygge C5 2014 på storebroderen Dynamics NAV (hed tidligere Navision). Jeg mener ikke, at version 2014 findes i en light version - så du køber i bund og grund et program, som er ved at blive udfaset i lige netop den form, du vælger.

Et program du kan kigge nærmere på, men som på ingen måde er gratis, er Visma Summarum - Det koster 189 om måneden i Enterprise versionen og understøtter lagerstyring. Det har tidligere været meget populært og skal installeres på din lokale computer.

Fra København
Tilmeldt 15. Aug 11
Indlæg ialt: 240
Skrevet kl. 10:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Malene 

Ligesom Jan arbejder jeg også hos e-conomic og ville lige give mit besyv med her. 

Som du rigtig nok skriver, så er e-conomics abonnementer skruet sammen på den måde, at overskrider man 2.000 posteringer, så fordobles abonnementsprisen. Det er for nogle en prisstigning, som betyder, at man kigger sig om efter billigere alternativer. Helt forståeligt.

Jeg synes dog, at der er nogle forskellige ting, man skal tage med i sine overvejelser, før man skifter regnskabsprogram. For eksempel - er det anstrengelserne værd? I e-conomic kan du nemt importere og eksportere data, og jeg tror også (uden at være helt sikker), at C5 tilbyder indlæsning af forskellige filer, sådan at du kan arbejde videre i samme regnskab og ikke skal indtaste alle dine data og oprette det hele på ny.

Det kræver dog alligevel lidt tid at skifte. Og derefter tid til at vænne sig til at arbejde i et andet system.

Der er også hele online vs. offline tingen at være opmærksom på. Nogle foretrækker at installere programmer direkte på computeren, hvor andre foretrækker muligheden for at tilgå diverse programmer uanset, hvor man befinder sig. Det er smag og behag. 

Jeg er fortaler for online-løsninger - det indrømmer jeg gerne Smile Her er jeg ikke afhængig af at være på kontoret eller at skulle have min egen computer med mig overalt. Opdateringer af online programmer er som regel også gratis for online programmer. Med e-conomic som eksempel sker opdateringer af systemet og funktioner helt automatisk. 

Det var lige mine umiddelbare tanker til dig og andre, som står og overvejer at skifte regnskabsprogram - eller andre programmer for den sags skyld. Håber det kan bruges Smile

Jan fortalte mig i øvrigt, at han har aftalt med en af vores kolleger, at du får et kald på telefonen i løbet af i dag. Jeg håber, at du ender med at finde en løsning, du bliver glad for.

Mange hilsener fra Sisse

Sisse Hansen

Kommunikationskonsulent hos e-conomic

Tilmeldt 22. Sep 14
Indlæg ialt: 16
Fra  Hvitvedgaard Korn & Foder Skrevet kl. 10:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svaret Sisse, ser frem til et opkald fra jer.

Ja det er da helt klart besværligt at skifte, men hvis jeg kan spare næsten 50 %, så er det noget jeg gerne gør, da min firmaøkonomi overhovedet ikke kan bære så stor regnskabspost pt

Mvh Malene

Tilmeldt 17. Dec 07
Indlæg ialt: 1876
Skrevet kl. 14:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Malene,

Jeg kiggede grundigt på disse løsninger da jeg for et par måneder siden valgte system, hvor valget faldt på C5 - 2014. Det valg vil jeg fraråde på kort sigt, men på længere sigt mener jeg det potentielt er en meget bedre løsning. 

Grunden til at fraråde det lige nu er at hjælpefunktionen i systemet pt er en joke. Hele systemet virker effektivt og færdigt, men pt får du Navision's hjælpe funktion fordi Microsoft efter sigende endnu ikke har lavet en hjælpefunktion til C5-2014, hvorfor du absolut skal have support på systemet for blot at bruge det. En anden meget negativ ting er udbredelsen af folk der er vant til at arbejde i systemet - den er der bare ikke pt.

Systemet har dog udover prisen nogle kollosale fordele - intrastat eksempelvis.

Nu ved jeg ikke om dyrefoder følger samme regeltype som menneskeføde, og heller ikke om du på et tidspunkt eksempelvis får brug for styklister. Hvis du har krav om sporbarhed på det du sælger og evt også på et tidspunkt skal lave sammensatte varer, så kan du ikke gøre det med din nuværende platform. 

mvh Jens

Fra Aarhus N
Tilmeldt 20. Dec 05
Indlæg ialt: 905
Fra  Amero GodeKasser Skrevet kl. 10:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Malene79:
Med min lille enkeltmandsvirksomhed så er en regnskabspost på 1300 + hver 3. måned en større post.

Har du regnet på hvad det koster af tid og energi at flytte system? Vi betaler gladeligt omkring 1000,- pr måned for vores e-conomic med de brugere vi har brug for, samt fuld postering, indscanning og alt der bimler og bamler - fordi den tid vi sparer i sidste ende går mere end rigeligt op med de 1.000,- det rette økonomisystem koster os.

Jeg har også prøvet C5 online demoen, og der er jo et par begrænsninger også i forhold til prisen - ellers ser det bestmet fornufitigt ud.

Dog tænker jeg - butik ? Har du så ikke stregkoder? For det kører C5 online jo slet ikke med ,og det vil i så fald være et ekstra modul.

Jeg kan ikke se man kan bruge lagerstyring til voldsomt meget hvis men kører "butik/handel" og samtidig bruger stregkoder.

/kasper

Tilmeldt 22. Sep 14
Indlæg ialt: 16
Fra  Hvitvedgaard Korn & Foder Skrevet kl. 10:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kasper

Tak for din respons. Som jeg skrev så er det en stor post i min lille enkeltmandsvirksomhed, så min tid er "gratis" og i hvis det kunne spare mig for en del penge, så ja er det noget jeg gerne gør. Har dog pt en ordning så jeg bliver hvor jeg er. Og nej har ikke stregkoder. Så lille er min butik. Et helt alm trykknapkasseapperat ;)

Mvh Malene

Fra Aarhus N
Tilmeldt 20. Dec 05
Indlæg ialt: 905
Fra  Amero GodeKasser Skrevet kl. 16:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Må jeg ikke foreslå noget andet?

Brug den tid som er gratis, på at booste dit salg, din indtjening... Jeg kan godt huske for mange år siden hvor jeg startede og havde det lidt på samme måde.

Men den måde du vækster på er dit salg. Jeg har et par spørgsmål,

- Hvad ville de betyde for din forretning at du brugte 2 timer pr. måned ekstra på at sælge dit produkt

- Hvad ville 5.000 kr mere i omsætning pr. måned. Hvad ville så 10 eller 25. betyde for din forretning ekstra?

- Hvis det er fysisk butik, hvad kunne det betyde at du optimere din fysike placering, vindues reklame

- Hvisi du brugte den tid på facebook siden, hvor du kunne skrive tips, tricks og få følgere som har en interessere for produktet.

Hvem ved, måske det bor mange dyrevenner lige i dit nabolag ( kunne en printet flyver optimere din omsætning ) - den koster ikke meget at printe, og jeg tror du får langt mere ud af at printe 100/500 reklamer runddele lokalt - så meget at du slet ikke tænker på at spare 200,- pr .måned på et økonomiprogram.

Hvor holder du fysisk til ?

Tilmeldt 22. Sep 14
Indlæg ialt: 16
Fra  Hvitvedgaard Korn & Foder Skrevet kl. 16:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Der deles jævnligt flyers ud i lokalområdet og poster rigeligt på Facebook, både på egen side og reklamerer i nogle relevante grupper. Samt sørger for opdatering af hjemmeside. 

Mht reklame i butiksvinduet, så ligger min butik i en af de gamle længer på vores gård. Men har fået opsat stort skilt ud mod vejen, samt fået bannere af mine leverandører, og de er opsat ude ved vej. 

Har desuden været på torvedag i Køge centrum med stand og salg, men mest for at gøre reklame for jeg eksisterer. Så synes selv jeg har gjort, og stadig gør en masse aktivt for min butik, uden det er dyre reklamer i aviserne til flere tusinder kr. 

Holder til i Bjæverskov

Side 2 ud af 3 (21 indlæg)