Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Responsivt design og APP til joomla site

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Fra Nykøbing F
Tilmeldt 9. Feb 08
Indlæg ialt: 198
Fra  RejseTanker.dk Skrevet kl. 17:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få responsivt design til mobiler m.m. til min rejseportal. Jeg kører med nyeste opdatering af Joomla. Er det et stort projekt og hvad vil det evt. koste? Vil jeg efterfølgende skulle starte forfra, hver gang vi laver nye tiltag og opdateringer på portalen?

Hvilke fordele vil jeg/brugerne få? Kan det overhovedet betale sig?

Herudover overvejer jeg også at få lavet en app til forummet - hvor stort vil projektet med udvikling af en app være, og hvad skal jeg regne med prismæssigt?

De bedste hilsener

Charlotte

Fra Kgs. Lyngby
Tilmeldt 19. Aug 12
Indlæg ialt: 111
Fra  2nd Level Skrevet kl. 18:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Charlotte,

Som du sikkert allerede har tænkt på, så vil responsivt design først og fremmest give dine brugere en "optimeret" oplevelse, når de ser sitet rejsetanker.dk på mobile platforme og mindre skærme - så fordelene ved dette, tror jeg reelt at du allerede er klar over :)

Om det kan betale sig? Tja - hvordan vurderer man det... Min opfattelse er, at det vil det kunne. Faktisk så laver jeg i dag KUN responsive sites til mine kunder, og jeg tror at om nogle år vil sites som IKKE er responsive, se lidt "gammeldags" ud, da de fleste sites formentlig vil være responsive på det tidspunkt :) Men får man flere brugere? Sælger man flere ydelser? Måske ikke - men jeg tror helt sikkert man får gladere brugere, og så er det umagen værd i mine øjne!

Men som svar på dit andet spørgsmål, om hvorvidt du vil skulle begynde forfra hver gang i laver nye tiltag og opdateringer, så vil jeg umiddelbart mene nej :) Du benytter allerede i dag, en Joomla 3.x platform. Og så vidt jeg kan se, bruger du også en RocketTheme template som understøtter responsivt design, men formentlig bare har deaktiveret det på nuværende tidspunkt.

Det er altid svært at spå om hvordan fremtidige opdateringer til Joomla vil blive, men jeg véd at udviklerteamet bag Joomla har det som et af de primære mål, at sikre at opdateringer i fremtiden skal være meget lettere end de har været historisk set. Så ingen kan nok garantere dig, at du ikke skal begynde forfra ifm. opdatering af platform på et senere tidspunkt, men min umiddelbare vurdering er, at det kommer du ikke til at skulle.

Mht. det prismæssige og app'en, så skal der nok kigges lidt mere i dybden på hvad der skal til og hvad du ønsker, før det giver mening at tale om priser. Men med den platform du har i dag, tror jeg ikke det behøver at blive så dyrt at få gjort sitet responsivt - omend der garanteret er en masse af dine eksisterende plugins, modules osv. som skal kigges på, for at sikre at de også understøtter responsivt design, og evt. bringes til at kunne det, hvis det bliver aktuelt.

Jeg giver dig gerne en pris på etableringen af det responsive design, hvis du kontakter mig via en PM. Men jeg vil skulle have adgang til Administrator, for at kunne vurdere mængden af arbejde forbundet med det.

Selv kan jeg ikke lave apps, men ønsker du at opgaven skal samles hos én person, så har jeg heldigvis samarbejdspartnere som jeg kan bringe på banen, såfremt det bliver aktuelt :)

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)