Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kørsel og enkeltemandsvirksomhed??

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)
Tilmeldt 15. Sep 14
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 14:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har startet en enkeltmandsvirksomhed, og jeg er helt ny og grøn. Derfor er der opstået nogle spørgsmål, og jeg synes ikke rigtigt jeg kan finde et svar nogle steder. Jeg læser forskellige udlæg af reglerne, og Skat er heller ikke til meget hjælp så derfor prøver jeg her.

Jeg har som sagt en enkeltmandsvirksomhed, og her bruger jeg min private bil til at komme ud til mine kunder. Som et eksempel har jeg en kunde i Malmø som jeg kører til et par gange om ugen, det er 66 km hver vej, dvs. 132 km pr dag.

Spørgsmålet er så, hvad gør jeg med det tal?

For som jeg læser det nogle steder, så er det eneste jeg kan gøre at at trække det fra, og så få et fradrag (2.10 kr pr. km). Men jeg har også læst nogle steder at jeg kan udbetale det til mig selv om kørselsgodtgørelse (3.73 kr pr. km).

Spørgsmålet opstår så her, om jeg gerne må udbetale kørselsgodtgørelse til mig selv? Det lader til at der er delte meninger om dette. Der er nogle der siger, "Ja, 132 km x 3.73 kr = 492.36 kr, det er hvad du må udbetale til dig selv pr. tur", mens andre sige "Nej det er kun som lønmodtager, og det gælder ikke i enkeltmandsvirksomhed, derfor kan du kun bruge 2.10 kr pr. km, og så er det via fradrag.

Så mit spørgsmål er simpelt, hvad er korrekt? Er det det ene eller det andet? Og i må meget gerne komme med eksempler eller med henvisninger til regler.

Jeg takker mange gange på forhånd!

Hilsen

En forvirret nybegynder :)

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 14:58
Hvor mange stjerner giver du? :

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 15. Sep 14
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 16:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Ok jeg skal lige have skåret det her helt ud i pap, og tilgiv mig for måske at spørge dumt, men jeg er virkelig på herrens mark her.

Hvordan skal det rent praktisk gøres?

Fordi når man snakker fradrag, så ville jeg mene at jeg kan bruge statens takst 2.10 kr x 132 km = 277 kr, og bruge dette beløb til fradrag, og dette bliver så gjort op sidst på året.

Men samtidig skriver du at jeg kan trække det fra mit overskud, og det forvirrer mig? 

Så en gang til for prins Knud, hvordan skal det gøres rent praktisk?

Og tak for linket, men det virker desværre ikke?

Og på forhånd, igen mange mange tak!

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Du spørger ikke dumt.

Et godt svar krævet bare oplysninger  om bl.a. dit valg af virksomhedsform og beskatningsmetode, farve på nummerplader, anskaffelses- og driftsudgifter på bilen, dit erhverv, hvor du møder om morgenen, antal km. fordelt på privat og erhverv, andre biler i hunstanden og meget andet.

Tilmeldt 15. Sep 14
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 17:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Ok jeg håbede at jeg havde dækket de nødvendige oplysninger i mit opslag. Men jeg prøver lige igen :)

Enkeltmandsvirksomhed, hvide plader og det er min egen private bil, dvs. det er ikke en bil der er købt til firmaet. Der er én bil i husstanden som jeg bruger privat, og så kører jeg ud til min kunde i den også. Jeg fører kørebog over præcise antal kilomenter jeg kører. Derfor kan jeg sige at jeg til denne kunne i eksemplet har 66 km pr. vej.

Jeg kører hjemmefra og direkte ud til kunden, og så hjem igen.

Så spørgsmålet går i sin enkelthed ud på, jeg har 132 km til og fra arbejde hver dag i forbindelse med jeg kører ud til min kunde. Hvad bruger jeg det tal til?

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Har du andre kunder ? Andre du kører til ?

Kører du til pgl. kunde hver dag ?

Kan dit forhold til kunden betegnes som et lønmodtagerlignende forhold ?

Tilmeldt 15. Sep 14
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 18:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Denne ene kunde som jeg har er min primære kunde som jeg kører ofte til, flere gange om ugen. Det er min "store" kunde.

Ved siden af dette har jeg også nogle andre kunder, som jeg ikke kører så tit til, men jeg kører dog ud til dem. Dette er et par gange om måneden.

Jeg er bekendt med hele problematikken omkring "lønmodtagerligende forhold", og det var et stort problem for mig også da jeg snakkede med Skat, der lagde de meget vægt på at man vurderede det individuelt.

Dog efter at have forhørt mig hos en revisor, så fortalte denne mig, at så længe jeg har 3 eller flere kunder, så betragtes dette ikke som værende "lønmodtagerligende forhold", selvom jeg har én kunde som jeg kører ofte til. J

Jeg har lige pt. 3 kunder, virksomheden er en måned gammel, og jeg har udsigt til at få flere kunder, der er mere eller mindre regelmæssige.

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 18:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er ikke enig i din revisors def. af "selvstændig  virksomhed".  Der er mange andre forhold, der skal og bør tages i betragtning.

Lad os antage, at du driver selvstændig virksomhed, så vil mit udgangspunkt være, at du kan fratrække alle erhvervsmæssige km. med kr. 3,73 for hver af de første 20.000 km. - og kr. 2,10 for de overskydende. Hvordan  du håndterer dette rent praktisk vil afhænge af dit valg af beskatningsform, altså VSO eller PSL.

Tilmeldt 15. Sep 14
Indlæg ialt: 21
Skrevet kl. 18:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja jeg har kigget lidt på det, og det er svært at sige. Jeg følger lidt at når skat vurderer det så er det lidt i øst og vest. Der er for mange ting til man kan give et entydigt svar.

Men det korte af det lange er at jeg ikke er der hver dag, men alt afhængig efter hvornår der er brug for mig. Jeg bestemmer selv om jeg vil tage arbejde eller lade være, dvs. jeg skal ikke være der et vist stykke tid, eller x antal timer. Nu arbejder jeg meget i starten for en kunde for at opbygge noget kapital.

Jeg har forskellige kunder (nu 3), så dermed kan man ikke sige jeg kun er et sted.

Jeg argumenterer nu for min sag ikke er lønmodtagerligende ved at sammenligne mig selv med en mand der har et rengøringsfirma og tager ud og gør rent. Hvis han så får en kunde han skal gøre rent hos X antal dage om ugen, det gør ham ikke til lønmodtager hos det pågælende firma? Eller tager jeg helt fejl her...

Rent praktisk vil jeg tage PSL. 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46446
Fra  John Hannover Skrevet kl. 18:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis vi udgør fra at du er selvstændig, og det kan ikke afgøres her efter facitliste.

Du kan blive en del klogere her, hvor der er underlinks både til skat og til DFI og flere advokater og revisorer der gennemgår problematiken i dette lønmodtager eller selvstændig link

Så fører du som i linket http://johnhannover.blogspot.dk/2013/04/krselsgodtgrelse-ogbefordringsfradrag.html kørebog og så gange du antal firma km (3,73/2,10 som harboe skrev) og det beløb du kommer frem til, har du fradrag for i personlig indkomst.

Måden du får det på er, ved at du laver regnskab og der har du et resultat du opgiver til skat i udvidet selvangivelse. Vi siger det er + 10.000 kr og din kørebog viser fradrag for 3.000 kr - så opgiver du resultat til skat som 7.000 kr - Der kan være mange andre skattereguleringer af dit resultat - gaver og meget andet - men det er fremgangsmåden - Dette er besvaret ud fra du har helt almindelig personlig virksomhed og selv ejer bilen. Skulle du bruge virksomhedsskatteordning så skal du givet i alle fald ha fat i en revisor, men mon ikke du er helt almindelig personlig enkeltmandsvirksomhed

vh John H 

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 2 (15 indlæg)