Jeg har startet en enkeltmandsvirksomhed, og jeg er helt ny og grøn. Derfor er der opstået nogle spørgsmål, og jeg synes ikke rigtigt jeg kan finde et svar nogle steder. Jeg læser forskellige udlæg af reglerne, og Skat er heller ikke til meget hjælp så derfor prøver jeg her. Jeg har som sagt en enkeltmandsvirksomhed, og her bruger jeg min private bil til at komme ud til mine kunder. Som et eksempel har jeg en kunde i Malmø som jeg kører til et par gange om ugen, det er 66 km hver vej, dvs. 132 km pr dag. Spørgsmålet er så, hvad gør jeg med det tal? For som jeg læser det nogle steder, så er det eneste jeg kan gøre at at trække det fra, og så få et fradrag (2.10 kr pr. km). Men jeg har også læst nogle steder at jeg kan udbetale det til mig selv om kørselsgodtgørelse (3.73 kr pr. km). Spørgsmålet opstår så her, om jeg gerne må udbetale kørselsgodtgørelse til mig selv? Det lader til at der er delte meninger om dette. Der er nogle der siger, "Ja, 132 km x 3.73 kr = 492.36 kr, det er hvad du må udbetale til dig selv pr. tur", mens andre sige "Nej det er kun som lønmodtager, og det gælder ikke i enkeltmandsvirksomhed, derfor kan du kun bruge 2.10 kr pr. km, og så er det via fradrag. Så mit spørgsmål er simpelt, hvad er korrekt? Er det det ene eller det andet? Og i må meget gerne komme med eksempler eller med henvisninger til regler. Jeg takker mange gange på forhånd! Hilsen En forvirret nybegynder :) |
Du skal føre nøje kørebog og du må tage statens takster som fradrag i personlig indkomst ved at trække dem fra dit overskud når du opgiver til skat
Kørebog og reglerne er her - find Kørselsgodtgørelse selvstændige http://johnhannover.blogspot.dk/2013/04/krselsgodtgrelse-ogbefordringsfradrag.html
Venlig hilsen John Hannover