Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Spærring af likvid bankkonto

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Sep 13
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 11:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Vores revisor har, uagtet at vi har betalt herfor, ikke indleveret vores årsregnskab for 2013. En naturlig konsekvens er jo, at Selskabsstyrelsen tvangslukker firmaet, hvor man har en frist til at få bragt tingene i orden. Dette er vi så i fuld gang med sammen med vores nye revisorer og vores advokater, og regnskab, udeståender mm. ser rigtig godt ud. Men det tager tid.

Her kommer så mit spørgsmål:

Vores bank, hvor vi kun har indlån (ingen kassekredit eller anden gæld) er blevet låst af banken. Det vil sige, at uanset at der står kapital, og kommer temmelig meget mere de næste dage, så kan vi ikke få lov til at betale regninger/materialer/lønninger.

Kan det virkelig være rigtigt?

Håber en eller anden ved lidt om dette og påskønner enhver hjælp.

Tilmeldt 20. Jun 14
Indlæg ialt: 1381
Fra  Arguins Skrevet kl. 11:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

ja, det er normalt at banken lukker for konti etc når selskabet er sendt til tvangsopløsning.

I realiteten er i fratrådt som direktion/bestyrelse og det er skifteretten der nu har ansvaret for selskabet.

jeg går ud fra at i har regnskab etc klar til indsendelse. Det er vigtigt at få dette gjort inden skifteretten behandler sagen, da i i modsat tilfælde risikerer bl.a. at forlænge behandlingstiden.

Forhør jer evt hos Erhvervsstyrelsen omkring tidrummet fra anmeldelse om genoptagning, indtil registrering er foretaget.

Fra Hillerød
Tilmeldt 26. Aug 10
Indlæg ialt: 2725
Fra  Erhvervs Consult Revision & Rådgivning Skrevet kl. 11:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Enig med arguinsYes

Da selskabet reelt ikke har nogen direktion i forbindelse med oversendelsen til skifteretten, så er der ingen, som kan disponere over selskabet, som derfor må afvente enten udmeldelse af en likvidator/kurator eller selskabet genoptages.

Normalt vil en kvittering fra Erhvervsstyrelsen for anmeldelse af en genoptagelsen være tilstrækkeligt til, at banken igen åbner for de relevante bankkonti.

Jeres revisorer og advokater må så få afsluttet sit arbejde og indsendt anmeldelsen om genoptagelse.

Tonny

Tilmeldt 11. Sep 13
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 12:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Takker. De arbejder på højtryk.

Men surt det er det dæleme.

Og indefrysningen af midler er en langt større trussel en tvangsopløsningen i sig selv.

Tilmeldt 11. Sep 13
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 12:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak Tonny

Det var jeg lidt bange for. Indefrysningen af midler er en langt større trussel end selve tvangsopløsningen. Vi har til den 29. sep. og vores partnere arbejder på højtryk. Men surt at betale for en regnskab, som så bare aldrig bliver lavet endsige indsendt. Heldigvis har vi et relativt solidt resultat, og et par mill. i udestående debitorer.

Tak for hjælpen.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)