Hej! Vi er to snedkere der er i gang med at etablere et træværksted. Vi overvejer virksomhedsform. Hver vores enkeltmandsvirksomhed, et fælles IS eller et Aps hvor vi ejer 50% hver? Da en stor del af vores aktivitet vil foregå i værkstedet, og en stor del af vores udstyr er maskiner, er det væsentligt for os at vide, om vores værksted og maskinerne er omfattet af arbejdsmiljøloven - hvilket de jo ikke er, hvis vi vælger formen enkeltmandsvirksomhed (hvis jeg har forstået det rigtigt..). Et sidespørgsmål er derfor om man som ejere af et Aps, bliver betragtet som ansat, når man arbejder fuld tid i værkstedet, selv om man skulle finde på at vælge at lønne sig selv gennem udbytte, fremfor gennem lønsedel... Så, kan vi regne med at Arbejdstilsynet kommer og banker på dørren til vores træværksted, når et Aps er registreret på adressen, og vi to - ejerne - er de eneste der arbejder for Aps'et? Grunden til at dette er et vigtigt spørgsmål for os, er at det kan medføre væsentlige udgifter hvis vores værksted og maskinpark skal leve op til arbejdsmiljøloven. Vi har simpelthenne ikke råd til at investere i et værksted af den standard. Hvis ingen har svaret, er der måske en der ved hvor vi kan henvende os? Tak! Mvh Lukas |
Nå, men jeg ringede til Arbejdstilsynet og spurgte direkte. Så hvis der er andre der er interesseret i emnet, kommer svaret her:
Arbejdstilsynet bruger ikke sin tid på at tjekke Aps'er hvor der ikke er nogle ansatte. Og dette kan sikres ved at begge ejere er direktører, hvilket skulle være helt efter bogen, selv om begge arbejder fast i værkstedet.
Som enkeltemandsvirksomhed, IS, eller Aps uden ansatte, er man stadig underlagt arbejdsmiljøloven til vis del. De vil ikke blande sig i værkstedets akustik og den slags og de vil heller ikke komme og kontrollere værkstedets maskiner.
MEN! Hvis der sker et uheld - du saver hånden over på en ikke godkendt maskine eller får nedsat høreevne på grund af ringe akustik i værkstedet, og hvis du ønsker at få en eller anden form for erstatning fra f. eks. forsikringsselskab, bliver Arbejdstilsynet kontaktet, og de vælger så at undersøge værkstedets miljø og sikkerhed. Hvis det viser sig at det er din egen skyld at du er blevet skadet, kan du glemme alt om erstatning og hvis jeg forstod det rigtig, kan virksomheden eller selskabet i nolge tilfælde blive pålagt en bøde (men det er jeg ikke sikker på, at jeg fangede korrekt...).
Summen af kardemommen er vel at der ikke er den store forskel når der kommer til arbejdsmiljøloven når vi taler val av virksomhedsform - så længe der ikke er andre ansatte end en selv.