Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Professionel fødselsdagshilsen

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 10:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har fødselsdag i dag. Hurra for det.

I den anledning har jeg netop modtaget en sms fra en større dansk statsejet virksomhed, der beskæftiger sig med skinnebåret gods- og persontransport.
Jeg benytter den pågældende virksomheds ydelser fra tid til anden, men ikke i et fast skema. 

Sms'en indeholdt en sjovt formuleret fødselsdagshilsen og... ja, ikke andet.

Det er selvfølgelig tanken, at jeg skal blive glad for, at man har husket mig, men helt ærligt - jeg blev i stedet overrasket over, at de havde min fødselsdato liggende - endda sammen med mit telefonnummer. Da jeg åbnede beskedden, tænkte jeg, at der nok var ét eller andet godt tilbud i den. Det ville jo ikke koste dem noget at stikke mig en kode til en gratis billet, der skulle bruges inden for en uge. 

Jeg er ked af at virke snerpet, men en automatisk fødselsdagshilsen fra en virksomhed skuffer mere end den varmer, når den ikke indeholder noget af reel værdi.

Tænk over det, hvis I sender fødselsdagshilsner til kunder.

Hans

 

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 10:29
Hvor mange stjerner giver du? :

WOW.

Mindre end 5 minutter efter, at jeg har postet dette modtager jeg en mail fra et større norsk firma, som beskæftiger sig med lufttransport af personer. 

De ønsker mig tillykke med fødselsdagen på en sjov måde... og...

Ja, og så tilbyder de mig 6% rabat på min næste rejse med dem, hvis jeg bestiller den senest den 31. oktober.

Faktisk havde fru Kjer og jeg aftalt en rejse med netop det pågældende selskab - og faktisk havde vi bestemt os for, at vi skulle sætte os ned og få det hele planlagt i aftes. Nu sparer jeg så 6% og opnår oven i købet 6 ekstra cashpoints, som jeg senere kan bruge til at købe flybilletter for (jeg har fire i forvejen, og hver af dem er en krone værd, så nu kan der snart blive til en kvart kop kaffe på én af flyvningerne). 

Tak til Norwegian, fordi I huskede min fødselsdag. Jeg er glad.

Hans

Tilmeldt 15. May 12
Indlæg ialt: 2491
Skrevet kl. 10:35
Hvor mange stjerner giver du? :

GiftCake

Jamen tillykke med fødselsdagen Hans.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)