Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

SEO i Sverige

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 28. Aug 13
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 10:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle Aminoer.

Jeg driver ved siden af min en-gros forretning en webshop med de samme produkter som vi sælger en-gros til BTB.

Shoppen www.Carls.nu er oversat til Svensk, Norsk og naturligvis dansk. Besøgsraten og konverteringen præstere fornuftigt, først og fremmest i Danmark og Norge.

Jeg er blevet kontaktet af et svensk SEO firma Vivamedia.se som tilbyder sin hjælp til SEO optimering i Sverige. Viva er kommet med et forslag til en 6+6 måneders køreplan, og prisen er rimelig. Således er jeg positiv og klar til at gå i gang, men vil lige lufte mine tanker herinde.

  • Er der nogle som kender Vivamedia.se? jeg søger her efter positive eller negative referencer.

  • Hvorledes kan jeg opstille målbare krav til Vivas arbejde?     

Jeg vil sætte stor pris på Jeres kvalificerede svar.

Med venlig hilsen

 Carl Præst  

Tilmeldt 25. Jun 07
Indlæg ialt: 210
Skrevet kl. 12:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Carls.nu:
Er der nogle som kender Vivamedia.se? jeg søger her efter positive eller negative referencer

Jeg kender ikke Vivamedia.se. Nu ved jeg ikke hvad der er beskrevet i deres 6+6 måneders plan, men bed dem sende dig referencer for arbejde de har udført. Ring også til et par af deres SEO-kunder for at høre om deres erfaringer.

Vær særlig opmærksom hvis deres plan indeholder linkbuilding. Hvis den gør, så få eksempler på links de har oprettet for andre kunder og vurder nøje kvaliteten og relevansen.

Check også med dem, om de links er oprettet på Vivas kontrollerede blogs/websites. Hvis de er det, er der risiko for at disse medier en dag bliver stemplet som linknetværk af Google. Desuden risikerer du, at værdien af linkopbygningen forsvinder, når du en dag stopper samarbejdet med dem.

Carls.nu:
Hvorledes kan jeg opstille målbare krav til Vivas arbejde?

Det bedste målbare krav er konverteringer fra organisk trafik, dvs. køb eller andet der giver værdi for Carls.nu. Og vel at mærke organisk trafik, hvor brandsøgninger er filtreret fra. Det vil i praksis sige organisk trafik, hvor landingssiden ikke er forsiden eller "about"- sider.

Vær opmærsom på, at der selvfølgelig indgår andre faktorer end ren SEO i det målbare krav om konverteringer fra SEO. Hvis du f.eks. samtidig arbejder med konverteringsoptimering i din webshop, vil det jo påvirke konverteringsraten for den organiske trafik. Det kan du komme udenom ved løbende at følge og sammenligne konverteringsraterne for trafiktyperne (Direct, PPC, Organic, Referral, Email etc.).

Følgende øvrige målepunkter kan også være interessante at følge, dog kun som indikatorer for virkningen af SEO:

- Antal organiske besøg, både fra "New Visitor" og fra "Returning Visitor"
- Bounce-rate, sidevisninger og time-on-site for organiske besøg
- Gennemsnit af ranking for mindst 100 relevante søgeord

Tilmeldt 28. Aug 13
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 13:36
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tue.

Tak for dit svar, du har været grundig og har givet mig noget at arbejde videre med.

God weekend

Carl

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)