Hej Ann Det er faktisk ikke sædvanligt, at advokater accepterer at "arbejde gratis", så din advokats tilbud til dig, synes jeg, at du skal være glad for. Det er korrekt, at det ofte har stor virkning på debitorer, at de konstaterer, at kreditor mener det seriøst og har sendt sagen til inkasso ved advokat, men det ændrer imidlertid ikke ved, at der er mange tilfælde, hvor debitorer ikke kan eller vil betale. Og med det tilbud, som du har fået, så synes sagen jo faktisk at være den, at advokaten ikke ville have fået noget for sit arbejde, hvis debitor ikke havde betalt. Nu vælger debitor at betale - bortset fra inkassogebyret - og derfor kommer der penge i hus, men i rigtig mange tilfælde, så kommer der ikke betaling ind. Hvis du ikke havde haft den aftale, som du havde med din advokat, ville konsekvensen i sådant tilfælde være, at du som kreditor kom til at betale inkassogebyret som salær til advokaten. Til din historie bemærkes, at debitor hæfter for inkassogebyret, som advokaten har pålagt inkassoskrivelsen. Dvs. ved indlevering af betalingspåkrav til fogedretten, vil I få "dom" over debitor på kravet, og I kan sende debitor i fogedretten med henblik på udlæg m.v. Alt dette koster dog en række retsgebyrer, og hvis debitor ikke kan betale - eller ikke har nogle værdier, som det er værd at gå efter, ja så kommer du endeligt til at afholde alle disse retsgebyrer + udgift til din advokat. Men udgangspunktet er således, at det er debitor, som hæfter for alle dine udlæg - men man kan jo desværre ikke plukke hårene af en skaldet |
Rikke Wagenblast Sørensen:Og med det tilbud, som du har fået, så synes sagen jo faktisk at være den, at advokaten ikke ville have fået noget for sit arbejde, hvis debitor ikke havde betalt.
Det er præcis det tilbuddet lyder på. Advokaten var "overbevist" om at min kunde nok skulle betale. Hun var en dygtig sælger, og når nu der ingen risiko for mig var (idet det var gratis hvis kunden ikke kunne betale), så slog jeg da til..
Derfor mener jeg, at jeg ikke behøver at betale inkassogebyret. Men at det så nok sker alligevel, er en anden sag.
Rigtig mange gange tak for de faglige input i denne interessante sag.
Vh