Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Enkeltmandvirksomhed (webshop) på privatadresse

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 19. Aug 14
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 10:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej!

Jeg har startet en enkeltmandsvirksomhed, det er en webshop, og har har brugt min privat adresse.

Må man det? Og skal jeg spørge min udlejer om lov da jeg bor til leje?

Mvh Neneh

Fra Århus
Tilmeldt 23. Jun 14
Indlæg ialt: 168
Fra  Paragraf Advokaterne Skrevet kl. 11:18
Hvor mange stjerner giver du? :

I de fleste lejekontrakter står der, at lejemålet alene må anvendes til beboelse for lejer og dennes familie. 

Det betyder, at du ikke må drive erhvervsmæssig produktion og lignende fra boligen, f.eks. hvor kunderne kommer til dig. Du må dog gerne indrette et kontor og holde møder i boligen, da det ikke vil være til gene for dine naboer (modsat vil f.eks. en frisørsalon ikke falde ind under undtagelsen).

Du behøver således ikke spørge din udlejer til råds om at åbne en webshop, medmindre driften på en eller anden måde kan være til gene for udlejer, ejendommen eller de andre lejere. Skal du f.eks. have lager i boligen eller i dit loft- eller kælderrum, bør du først indhente udlejers tilladelse.

Advokatfirmaet Paragrafadvokaterne

Advokatbistand - Selskabsret - Ophavsret - Lejeret - Erstatningssager - Inkasso

Tilmeldt 19. Aug 14
Indlæg ialt: 2
Skrevet kl. 11:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak Søren!

Jeg har lager i boligen på mit kontor. Hvorfor skal jeg så hente tilladelse hos udlejer? Det gener jo ikke nogen.

Kh Neneh 

Tilmeldt 15. May 12
Indlæg ialt: 2491
Skrevet kl. 11:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Neneh:

Tak Søren!

Jeg har lager i boligen på mit kontor. Hvorfor skal jeg så hente tilladelse hos udlejer? Det gener jo ikke nogen.

Kh Neneh 

Det skal du, fordi det er udlejers ret at bestemme hvad lejemålet må bruges til.

Og jo, det kan jo genere nogen af naboerne, hvis du får leveret varer i megalastbiler kl. 5 om morgenen f.eks.

Læs din lejekontrakt og tag en snak med udlejer. Hvis ikke du spørger og får tilladelse, kan du opsiges.

Fra Århus
Tilmeldt 23. Jun 14
Indlæg ialt: 168
Fra  Paragraf Advokaterne Skrevet kl. 13:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Desuden er boliger ikke indrettet til at fungere som lagerlokale. En etageejendom til boliger er dimensioneret anderledes end en fabrik eller lagerhal. Det er således ikke sikkert, at gulvene i længden kan bære vægten af dit lager, og det kan skade hele bygningen. 

Jeg vil anbefale dig at tage fat i udlejer og få hans accept af, at du har lager i lejemålet. Vil han ikke acceptere det, må du ud og leje et lokale eller opmagasinering til lageret. 

Husk at uanset hvor du har dit lager, så skal det særskilt forsikres mod tyveri m.m.

Advokatfirmaet Paragrafadvokaterne

Advokatbistand - Selskabsret - Ophavsret - Lejeret - Erstatningssager - Inkasso

Tilmeldt 19. Nov 13
Indlæg ialt: 131
Fra  NTK Trading Skrevet kl. 17:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Man kan være heldig at få dispensation, hvis man bor i en boligforening.

Jeg startede op i december 2013 med en webshop, får alt leveret med PostDK og sender selv med PostDK. Jeg spurgte boligforeningen om lov, og fik ja til at drive virksomhed fra lejemålet i 6 måneder. Efter 6 måneder fik jeg forlænget med endnu 6 måneder. Med besked om at den så ikke kan forlænges yderligere. Så fra december skal jeg ud og finde andre lokaler.

Indehaver af Varde Tv & IT Service

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)