Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Tror i på denne ide der måske kan redde roskilde?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 18. Aug 14
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 11:11
Hvor mange stjerner giver du? :

Idé: Urinmåtte

Urinmåtte skal holde hegnene lugtfri i Roskilde

Alle, der har været gæst på Roskilde Festival, kender formentlig den ramme lugt af urin, der rammer næseborene før eller siden.

Toiletter kan der være langt til, pissoirer er der for få af, så hegnet rundt om lejren eller festivalpladsen kan synes som udmærkede alternativer.

Og hvorfor ikke bare bruge denne vane til noget positivt og hænge pissoirerne op på hegnet med almindelige strips? Det er, hvad fem DTU-studerende fra Design og Innovation har gjort som med PeeFence, der er resultat af et specialkursus om ’Problemløsning og konceptualisering på Roskilde Festival’, hvor fokus lå på urinafledning.

Princippet er, at vi har lavet et billigt pissoir, som er nemt at transportere og nemt at sætte op. Langs hegnet er der stor urinbelastning, og de eksisterende pissoirer er så store og besværlige at sætte op, at der ikke er nok.

Designet er enkelt, for i princippet er der blot tale om en 4 mm flad gummidug af EPDM-gummi, som er fleksibelt, men dog stift nok til at kunne bukkes om til en rende.

Måtterne kan derpå transporteres til festivalen i en stak, hvorefter hver enkelt måtte - eller dug - rulles sammen og hænges på hegnet. En slange leder urinen væk fra pissoiret og ned i afløbet ved de eksisterende toiletter og håndvaske.

Foreløbig har de studerende kun arbejdet med måtten de seneste tre uger, så det er blot blevet til en enkelt protoype på Roskilde, som blev testet backstage – dog med ægte Roskilde-urin.

»Det viste, at det overordnede princip fungerer. Den har ikke været testet på campingområdet, men vi håber, at vi får lejlighed til at teste en håndfuld af dem næste år i samarbejde med festivalen,« siger Theo Ginman, som herefter kan se, om der skal ændringer til, inden konceptet eventuelt skal udbredes.

»Svage punkter kunne være, hvis nogen sparker til dem eller hiver i dem. Det kunne man frygte. Men på den anden side, vil folk nok ikke røre ved dem, når de ved, hvad de bliver brugt til.«

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)