Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hf samt hhx enkeltfag

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 15. Aug 14
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 20:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej amino, jeg står i den situation at jeg er 26 år gammel, og har aldrig fået taget en studentereksamen, som man stort set skal bruge for at komme ind på en videregående udd. Eller få en elev plads. Jeg har 8 års erfaring på arbejdsmarkedet, men nu vil jeg gerne igang med mit/mine drømmejobs, som er ejendomsmægler, assurandør eller revisor. Mit spørgsmål er, er det muligt at få elev plads med enkeltfag som f.eks erhvervsøkonomi c, dansk a, matematik c, virksomhedsøkonomi b, og afsætningen b, eller kræver det en fuld f.eks. Hf eksamen at komme ind i de brancher jeg søger? Jeg kan sagtens tage en hf, udfordringen er bare, at jeg har ingen interesse i kemi, biologi, geografi samt et valgfag som f.eks. Medie fag. Jeg skal være far til feb. Og min nervøsitet omkring en hel hf, er også om jeg automatisk kommer til at være outsideren i klassen pga. Jeg ikke gider at løbe i byen mere hver/hveranden fredag! Håber på noget faglig kvalificerede svar og dialog. Mvh Danmarks kommende bedste ejendomsmægler

Tilmeldt 1. Nov 12
Indlæg ialt: 23
Fra  Relida Skrevet kl. 12:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Shiva.

Jeg har arbejdet som assurandør i mange år og kender en del til ejendomsmæglerne i landet.

Det er mig dog ubekendt, at nogle af dem skulle stille et krav om videregående uddannelse. Hvad gælder for såvel assurandør som ejendomsmægler er, at begge er indenfor fagområdet 'salg'.

At blive ejendomsmægler vil typisk kræve, at du gennemfører et traineeforløb.

Hvad gælder assurandør, findes der en række muligheder... Selvfølgelig er traineeforløbet en mulighed, men indrømmet, så har mange assurandører i virkeligheden stået i butik før de blev kørende sælgere. Forsikringsselskaber skal bruge folk, som kan sælge og som kan have med andre mennesker at gøre face to face. Mange af mine tidligere kolleger, havde været tøjsælgere før.

Du kan også vælge at finde et job som forsikringskonsulent/rådgiver i en kundeservicefunktion. Det er en stilling, der i høj grad blander service, rådgivning og salg og er en oplagt vej, hvis man gerne vil vise sine evner indenfor salg af forsikringer. Når du beskæftiger dig med forsikringer, vil du også komme til at beskæftige dig en del med ejendomshandel, så på den måde kan du også få et langt bedre indblik i, hvilke ting der gør sig gældende i forbindelse med hussalg - dette kan blive et godt argument i en evt. jobansøgning til en ejendomsmægler i fremtiden.

I korte træk - lad være med at lade dig hindre i, hvad du læser på nettet om krav osv. Hvis du kan noget, så vis initiativ, ring rundt og forhør dig. Husk, "den som søger skal finde"!

Good luck!

Tilmeldt 15. Aug 14
Indlæg ialt: 0
Skrevet kl. 13:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for konstruktiv svar! Det sætter jeg stor pris på. Det sætter jo tingene i perspektiv. Er startet på en hf i mandags, men må indrømme at det er fag som ikke interessere mig en disse. Jeg tror jeg vil følge dine råd.

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)