Hej Jesper
Vi har haft en del sommerhuse over årene, som løbende er blevet lejet ud - Vi har prøvet selvudlejning, men blev træt af alt besværet med markedsføring, bookninger, nøgle afleveringer osv. så i dag kører vi det gennem et bureau - Vi har prøvet flere forskellige bureauer, men har de sidste år kun brugt Sol & Strand, hvilket skyldes, at de gav det bedste procentvise afkast til ejer (noget som vi forhandlede om, fordi vi havde flere huse til udlejning) samt at deres service gennem vores tid med dem har været upåklageligt.
Vi har primært købt og ejet sommerhuse direkte til vandet, fordi de både udlejning- og investeringsmæssigt har givet de bedste afkast. Vi kører udelukkende sommerudlejning på dem, for det er de måneder der er max indtjening og mindst slid på huset. Her er et link til vores sommerhus i Veddinge:
http://www.sologstrand.dk/details/sommerhuse/sjaelland/veddinge-bakker/sommerhus-4personer-90-4026.htm?startdate=30-08-2014&enddate=06-09-2014
Skulle jeg foreslå et selvudlejnings alternativ, så er det airbnb.com - Vi har lige prøvet at udleje et af familiens sommerhuse gennem dem, for at se om konceptet dur til sommerhuse og interessen var god og de første gæster har været der og efterladt god fedback - Jeg ved ikke om du er bekendt med airbnb, men det er det hurtigt voksende udlejningskoncept i verden i dag, så tjek dem eventuelt ud.
Med venlig hilsen
Teddy