Hej alle! Jeg er lige blevet 14 år, og skal starte i 8. klasse efter sommerferien. På min skole skal man have sin egen computer med i skole fra 8. klasse og indtil man går ud, og det var nok alligevel på tide at få mig en computer. Jeg har endnu ikke fået købt en, og er stadig i tvivl om hvilken en computer jeg skal købe! Mac eller en almindelig PC? Jeg skal som sagt ku' bruge den i skolen, skriver programmer osv. Den skal selvfølgelig også ku' bruges til øvrige ting, musik og lign. Jeg har hørt godt om Mac og elsker dens design! Men jeg har også hørt om problemer specielt til skolebrug! At der er nogle programmer som man bruger i skolen som man ikke kan få til mac, at man måske ikke kan overfører fra en pc til en mac... Men så kan man jo købe en office pakke ved siden af, eller noget med parallel desktop...? Jeg er personligt ikke så meget inde i alt det der, men prøver at forstå det! I må meget gerne skrive hvad i kan anbefale eller hvad i ved noget om, så jeg kan bliver klogere og få købt en god computer! |
Mac eller Windows, er næsten et religionsspørgsmål.
Jeg har selv gennem mange år haft begge, men bruger i dag kun Mac. Af grunde som design, enkelhed, nemhed, kvalitet, sikkerhed og jeg kunne blive ved.
Jeg har ikke selv nogen problemer med at dele den slags filer du nævner. De som jeg kender der går i skole har heller ikke problemer med at bruge mac. Og du kan faktisk også godt " target="_blank">installere Windows på en Mac og kører begge systemer på samme tid.
Men Mac koster noget mere, hvis man bare ser på udgiften til at købe selve maskinen. Min sidste arbejds Mac, som jeg faktisk stadigvæk har og virker fint, købte jeg for over 7 år siden. Ja, der er skiftet et par dele på den, men jeg har aldrig haft en Windows maskine med samme kvalitet.
Du kan sagtens købe en Mac brugt, der har et par år på bagen, og den vil fint leve op til de behov du beskriver.
Jeg vil ikke sige noget dårligt om Windows. Du kan spare nogle penge nu og her ved at købe en sådan og den kan helt sikkert løfte de opgaver du har. Men dem som jeg kender der har købt en billig Windows maskine, har ofte problemer ned maskinen inden for et års tid eller to.
Jeg vil nok råde dig til at finde nogen du kender som bruger Windows og nogen som bruger Mac. Få dem til at vise dig hvordan de bruger deres maskiner til hverdag og leg lidt med dem selv.
Her er links til nogle sider som måske hjælper dig:
http://www.casperblom.dk/mac-imod-pc-og-vinderen-er-fundet/
Held og lykke med dit valg!