Kære alle Jeg har haft et webprojekt kørende i et par år. Det er et kæmpe projekt indenfor rundrejser. Der er ingen tvivl om, at hvis konceptet bliver eksekveret rigtigt, så kan virksomheden blive milliarder-millioner værd. Da jeg startede projektet havde jeg ingen baggrund indenfor web. Altså intet begreb om design, konvertering, SEO, adwords og alt det andet, der skal til for at mestre denne verden. I dag står virksomheden i den situation, at der har været stille i et års tid. Jeg gik simpelthen metaltræt efter, at der blev brugt 3-4 årsværk. Min vurdering er, at sitet skal redesignes (designet er næsten på plads) og dernæst skal det udvikles i forhold til det nye design. Min vurdering er, at nyt design og udvikling vil kunne gøres på 3-4 måneder. Dernæst skal det så markedsføres med Adwords og der skal laves SEO. Jeg står i den situation, at jeg kan få en investor med om bord, som vil lægge 1,2 mill. For dette vil jeg skulle afgive 50% af virksomheden. Det vil betyde, at vi kan ansætte en fuldtidsperson, som kan varetage konvertering, ændre design, SEO, Adwords osv. Derudover har jeg muligheden for, at få et mindre beløb ind - omkring 50.000,- og afgive en mindre del af virksomheden. Denne person kan varetage de samme opgaver, men har ikke mulighed for at gøre det fuld tid. Slutteligt har jeg muligheden for selv at beholde hele ejerandelen og så i løbet af et års tid investere det, der skal til. ... Der kan også være andre muligheder, jeg ikke har set. Gode råd er velkommen :-) Mvh Jonas |
Det er vel altid bedst at beholde hele kagen for sig selv men nogen gange kan det nu være meget sundt med input og ideer fra en anden synsvinkel men det kræver selvfølgelig at den nye investor har en hvis erfaring indenfor branchen/konceptet.
Held og lykke skal du i al fald have ; )