Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Valg af platform & køb af SEO og Adwords

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 21. Jul 14
Indlæg ialt: 61
Skrevet kl. 14:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Allesamme!

Jeg er ved at starte et firma op - en webshop. Jeg har ikke købt platform endnu, men vil gerne have noget, der nemt kan udvides. Jeg talte i dag med en fyr fra Online-results.dk, der klart anbefalede mig at tage dandomain som platform, da de ofte scorer højt på google.. Jeg vil da selv mene at det har en del med SEO at gøre, men jeg er ikke ret klog på det endnu.

Er det det værd at KØBE sig til SEO og adwords, altså lavet af en professionel, eller er det bedre selv at lære det og lave det hele fra bunden?

Hvilken platform synes I jeg skal vælge for at jeg kan lave en simpel webshop til at starte med, uden nødvendigvis at kunne kode i starten. Jeg vil gerne senere lære at kode og dermed kunne indordne en masse ting selv. 

Så vidt jeg kan se er der tre forskellige platformer: Opensource, hosted og selvlavet. 

Ham jeg talte med anbefalede mig at køre dandomain, som er hosted. Jeg hælder selv mere til Opensource, da jeg tror der er større mulighed for selv at kode der, men han sagde det var rigtig dyrt i starten og at man dermed skulle investere en del penge i projektet og selvfølgelig masser af tid. Jeg er god med computere og kan sagtens lære den slags med at kode nemt, så jeg regner ikke med at det bliver det store problem.

Håber I kan hjælpe mig videre med min iværksætterdrøm!

Mvh Emil

Fra Gørlev
Tilmeldt 25. Sep 10
Indlæg ialt: 564
Fra  Rohdemedia Skrevet kl. 14:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Emil, 

Du skal være velkommen til, at give et kald på 26 33 44 95, så kan vi tage en helt uforpligtende snak om dine behov for webshoppen, og jeg vil prøve at guide dig så godt, som muligt hen mod, det system, som vil passe godt til dig. Udover det så vil jeg også komme med lidt SEO inputs til det forskellige, hvis du er interesseret i det. 

Tilmeldt 13. Feb 07
Indlæg ialt: 1108
Skrevet kl. 15:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Magento er et godt sted at starte og JA det kan betale sig både at købe sig til adwords og SEO men selvfølgelig fuldstændig afhængig af hvem du finder.
Kvaliteten af produktet (adwords og SEO) afhænger jo 100% af dem du hyrer, så vær sikker på det er nogle der kan skabe resultater :)

www.leatherstudio.dk - Private label læder produktion
Få lavet dine egne læder artikler, med dit firma's logo.

Tilmeldt 4. Apr 13
Indlæg ialt: 49
Fra  Firmatøj med logo Skrevet kl. 15:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Emil

 

I forhold til dit spørgsmål omkring SEO og Adwords, så vil jeg både svare A og B. Jeg tror det er en rigtig god ide for alle der har en webshop at lære om SEO og Adwords fra bunden. At du så ikke nødvendigvis behøver at bruge så meget tid at du bliver ekspert er så en anden sag.

 

Jo mere du selv ved om SEO og Adwords, desto bedre vil du også selv kunne vurdere de tilbud og yderlser du eventuelt måtte købe indenfor området. Jeg synes derfor det er en god ide at få sig en bred viden, som ikke nødvendigvis er detaljeret, indenfor de vigtigste områder der berører din webshop. Jeg synes dog så samtidig at det er en god ide at benytte eksperter til at hjælpe på de vigtigste områder - og her mener jeg bl.a. også SEO og Adwords.

 

Sandsynligheden for at du får værdi for dine penge, og du får valgt den rigtige leverandør, er så meget større, hvis du selv har en relativt bred viden indenfor området.

Firmatøj med logo - økologiske t-shirts og andet firmatøj med eget tryk

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 19:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Emil Frølund:
Jeg er god med computere og kan sagtens lære den slags med at kode nemt, så jeg regner ikke med at det bliver det store problem.


Baseret på hvad jeg har oplevet, vil jeg ikke anbefale at starte ud med Magento i den tro at du kan kode de forskellige ting selv. Magento er et meget skalerbart og funktionsrigt system, men også komplekst at udvikle til.

Du skal til at tilegne dig de nødvendige erfaringer for at blive en rigtig dygtig (e)købmand. Hvis du samtidig vil være programmør, får du svært ved at blive god til begge dele. Jeg har en del gange oplevet at det ender med at webshop-ejeren så stirrer sig blind på teknikken, i stedet for driften af forretningen og jeg har kun set én af de tilfælde ende med en succes. Resten er lukket ned.

Hvis du vil gå Magento-vejen, vil jeg gerne tage en dialog med dig om vores mulighed for at tilbyde Magento på et SaaS-basis. Det kan bedst sammenlignes med Dandomain, Shopify og lignende andre hostede løsninger. Vi tilbyder basal set en Magento-installation der er væsentlig bedre end blot standard-installation, hvor der er en del features der forbedrer din SEO-performance. Samtidig er der nogle værktøjer til at gøre din arbejdsdag mere effektivt. Vi yder så brugersupport på den og tager fuld ansvar for driften. Den dag du vokser ud af vores løsning vil du, i modsætning til de andre hostede løsninger, kunne få flyttet din shop ud af vores SaaS-løsning og fortsætte udviklingen på den i den retning som din virksomhed kræver. Det synes vi er en smart start som webshop-ejer.

Tilmeldt 21. Jul 14
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 19:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Emil.

Jeg har lavet to webshops i wordpress, den sidste er til mig selv. Det er stort set også det eneste jeg har lavet - ville bare lige understrege min uvidenhed herom.

Det startede med en kollega kendte en der skulle have en webshop. Min bror viste mig på én dag hvordan det kunne lade sig gøre i wordpress, og bum så var den lavet. Det tog naturligvis et par måneder at indsætte produkter, beskrivelser, tilrette produkt billeder, skrive handels betingelser, et quickpay plugin samt tilhørende nets.dk for at få det økonomiske til at fungere. Men, det var faktisk ret nemt.

Derefter fik jeg blod på tanden, og har nu et cvr nummer, og er to skridt før den situation som Tommy beskriver. Jeg er stadig i opstarts fasen, og webshoppen er ikke gået i luften endnu.

Anyway.. inden jeg faldt tilbage på den nemmere løsning wordpress, kiggede jeg blandt andet også på Magento. (havde ikke tålmodighed til selv at lave min side fra bunden af)

købte mit domain af dk-hostmaster, flyttede det senere til webhosting.dk pga jeg ville ha' et hotel. Derinde trykke jeg blot på linket 'installer wordpress', og vupti så er du igang.

Her er et link til en youtube kanal med rigtig fede tuts om diverse løsninger, bla magento og wordpress.

Tilhørende wordpress findes et ton af plug ins, blandt mange nogle der skulle optimere SEO og addwords. (de giver en rating og tips til forbedringer). Hvorvidt de rent faktisk fungere kan jeg ærlig talt ikke sige, da jeg ikke er så langt endnu, men de får rigtig gode karakterer af mennesker over hele kloden.

Jeg har ikke nok viden til at anbefale dig noget, ville blot skrive hvad jeg har gjort indtil videre.

Held og lykke 

Fra Odense
Tilmeldt 14. Feb 14
Indlæg ialt: 142
Fra  Cooltights Skrevet kl. 20:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Det kan klart betale sig at bruge lidt mønt på SEO og adwords delen skam. 

Men find frem til de rette folk, og så brug dem til at give dig skelettet og brug selv en masse tid på selv at optimere også. Så vil de drive dig i den rigtige retning og lave de grove rettelser, men du kan selv gøre rigtig mange ting ved siden af som det aldrig kan gå at have en person til 500 + i timen til at arbejde på:)

www.cooltights.dk - Produkter som Skins tights, 2XU tights og Stretch tights til alle former for sport!

Tilmeldt 21. Jul 14
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 22:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Er pt igang med at undersøge told, skat, import, regnskab osv - og kom ind på John's side. https://plus.google.com/+JohnHannover/posts

Den er rigtig god med mange mange svar.

Anyway, er nu kommet til den sektion med at man helst skal have en erhvervskonto, og at nets kan afvise en hvis man ikke har. Og skal man ha' en webshop med mulighed for dankort/visa betaling, er det nets man skal igennem.

Så jeg skal undersøge om det så er muligt..

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)