Tja, jeg tror som sagt, du sagtens kan få folk til at anmelde gratis. Jeg vil gerne være med, hvis jeg har tid, når der er kommet lidt gang i sagerne, og jeg har skrevet masser af boganmeldelser for MetroXpress og en online kulturportal ...
Det er svært at sige, hvad du evt. skulle betale for anmeldelser, for det afhænger jo af, om du beder nogen læse noget eller bare beder dem anmelde det, de har læst.
En anmeldelse kunne indeholde et par linjer om forfatterens baggrund som iværksætter, et par linjer om, hvem bogen er interessant for, noget om hvorfor den er interessant, eventuelt kan man komme ind på, hvilke andre bøger man kan læse om emnet, eller hvordan bogen kunne være bedre.
Du kunne evt. give folk mulighed for at give en stjernekarakter. Du skal nok helst have mellem 3-5 stjerner at give af, men her er bare et par forslag:
1 stjerne for indhold af stor relevans for målgruppen
1 stjerne for noget nyt (altså hvis man skriver om noget, som er ubeskrevet og derfor særlig vigtigt, det kunne være kom igen efter konkurs-bøger eller lign.)
1 stjerne for underholdningsværdi
1 stjerne for læsbarhed (hvis sproget er nemt at læse og flot sat op, så man ikke skal læse hver sætning 3 gange, før man fatter).
Desuden skal du måske sætte et maksimalt antal ord og eventuelt bede folk bruge underoverskrifter.
Det er ikke meningen at trække en skabelon ned over hovedet på nogen, men fx er det lidt dumt, hvis man skriver en hel anmeldelse og glemmer at overveje, hvem bogen er særlig interessant for.
Stjernerne gør det nemmere for andre at forholde sig til bogen ved et øjekast.