For noget tid siden stod jeg og manglede et par træningsbukser. Den lokale sportsforretning havde dem ikke, så jeg gik selvfølgelig på nettet, fandt den model, jeg gerne ville have, bestilte dem og modtog dem næste dag. Super service, god oplevelse. Men så begyndte jeg at få nyhedsbreve med "gode tilbud". Jeg er da ikke i tvivl om, at jeg selv har overset det lille kryds, der har stået et sted og hvor jeg har "accepteret" at modtage nyhedsbreve. Jeg er til gengæld stensikker på, at jeg ikke selv har tilvalgt nyhedsbreve fra dette firma. Selvfølgelig har jeg trykket på deres link i bunden af mailen, hvor jeg kan afbestille nyhedsmail. Det har jeg endda gjort flere gange, for det virker tilsyneladende ikke. Her fra skal der lyde en advarsel mod den slags markedsføring, for fra at jeg havde et super godt indtryk af firmaet, fremstår de nu for mig som useriøse og irriterende. Næste gang jeg søger på en vare i denne kategori, er det 100 % sikkert, at jeg IKKE handler med pågældende firma igen, fordi de nu - pga. deres egen aggressive markedsføring - har prentet sig ind i min hjerne med negative signaler. |
Hej,
Kunne jo også være, at deres lille funktion i bunden til afmeldelse af nyhedsbrev ikke virkede. Og det ville så være dejligt, hvis kunden lige tog fat i os. Og fortalte, der måske var en fejl da afmeldelsen ikke virker.
Mvh. Kim