Hej Aminoer Vi står i øjeblikket med en problemstilling, som vi gerne vil have jeres input til. Der er opstået uenighed i et ApS, der ser ud som følger; -Ejer A 45 % af anparterne. -Ejer B 30 % af anparterne. (Direktør) -Ejer C 25 % af anparterne. (Bestyrelsesformand) Ejer B og C ønsker ikke at drive selskabet videre med ejer A og er indstillet på at købe ham ud. Ejer A ønsker imidlertig et urimeligt beløb for sine anparter. Hvad er Ejer B og Ejer C's muligheder? Kan de sælge aktiverne ud til et andet selskab, som de ejer, hvis aktiverne opgøres af en uvildig revisor? I bekræftende fald, er der nogen krav i forhold til ejer A? Skal han oplyses herom eller kan bestyrelsen/direktionen selvstændigt træffe beslutning herom? Ejer A er på en ekstraordinær generalforsamling afsat som direktør og bestyrelsesformand. Umiddelbart efter dette skete, gjorde han krav gældende på et lån han havde ydet til selskabet, til indfrielse inden for 6 dage. Firmaet kan ikke betale dette lån og er pt. insolvent (Rykkerprocedure pågår). Håber I har input til sagen - sig til, hvis der er brug for yderligere oplysninger. Tak. Macca |
jeg vil stærkt råde til at få en jurist eller revisor ind og hjælpe
Meget vil afhænge af vedtægterne, om de siger noget om stemmeret - eller om det er sådan at 55% bestemmer - og selv om vedtægter stemmeretmæssigt i første omgang i alle fald overtrumfer ejeraftale, må den også i gennem for at se om der er aftalt mindretals beskyttelse
I kan ikke tvinge ham til at sælge til jer som sådan hvis det heller ikke er i ejeraftale og I kan ikke diktere prisen. At sælge aktiver over i et andet selskab ?? Jeg ville være meget forsigtig, for kan A vise, at det sker til skade for ham, så tror jeg I kan få bøvl, og samtidigt vil I formentlig skulle tage stilling til at undgå at det bliver en skjult apportstiftelse, hvor I bruger et nyt selskabs kapital til at købe værdier for hele puljen, uden revisor vurdering.
I kan jo, hvis I vil .- OG vedtægter ikke siger noget om det, bare la ham være 45% aktionær men tal med jurist om ikke at gøre det på en måde som han kan anklage jer for (fristende at hæve overskud som løn til de to der nu arbejder i selskabet -. men tal med jurist)
Lånet, jeg går ud fra det er et almindeligt anfordringslån med rente og det kan A givet sige op med helt kort varsel og kan selskabet ikke betale, så kan han trække det i retten - og I to (dir og best.medlem) skal jo i høj grad passe på, at I ikke kan anklages for at køre selskabet som insolvent og påtage selskabet forpligtelser som I måske ikke kan overholde, for så kan I rammes af personligt ansvar for direktøren og bestyrelsesmedlemmet.
Jeg synes I skal få en med forstand på den slags til at mægle mellem jer og ud fra selskabets konkrete situation finde løsning på en rimelig pris og en løsning på lånet - lad være med at være for voldsom mod A - I kan blive taberne