Jeg har forhandlet en frivillig akkord med banken om en gammel gæld, og vi er blevet enige om et fast beløb. Forhandlingen er foregået pr. e-mail, og det drejer sig oprindeligt om et sekscifret beløb incl. forældede renter og fogedgebyr. Den har ikke været i fogedretten, da jeg underskrev en gældserklæring. Seneste mail fra banken indeholder bl.a. flg : " ... vi kan acceptere en akkord med betaling af minimum 20 % af gælden eller i alt kr. xx.xxx,xx. Indbetalingen kan ske ved kontant indbetaling af det fulde beløb ..." Jeg vil gerne indbetale det fulde beløb kontant. Hvordan afsluttes forhandlingen korrekt, herunder indbetaling af det aftalte beløb, så banken ikke fremover kan gøre krav? |
Inden du går i banken, skal du have udfærdiget en erklæring som for eks. lyder:
Under henvisning til min gæld til banken på oprindeligt kr. xxx.xxx,xx, bekræfter banken med sin underkrift, at jeg til fuld og endelig afgørelse af ethvert mellemværende, i dag, efter aftale, har indbetalt kr. xx.xxx,xx, idet al yderlig gæld hermed slettes.
Sted den / 2017
-----------------------------------------------
mvh jørgen