Om et nej eller ja er bedre for dig involverer noget meget mere komplekst end hvad eksempelvis Mikkel med nejsiden fremfører, ligesom mange på jasiden ikke helt har forstået de mest betydelige konsekvenser af et nej. Danial har lavet en meget grundig og detaljeret gennemgang, men der er en hel argumentsgruppe som bliver glemt. Patenter må inden for EPO samarbejdet ikke dække software-men naturligvis gerne ting der indeholder software. Det langt de fleste både på ja og nejsiden ikke forstår er at konsekvensen af et nej går langt videre end adgangen til at tage enhedspatent. Det er retssikkerheden der er den mest afgørende forskel. Hvis du vil starte et softwarefirma så skal følgende med i beslutningen; 1. Vil du nogensinde sælge ydelser/produkter udenfor Danmark's grænser så bør du stemme ja 2. Vil dine software ydelser/produkter indgå i andre's produkter der eksporteres så bør du stemme ja medmindre det i dine øjne ikke påvirker dine kunders beslutming om de skal hæfte for dine eventuelle patentkrænkelser - hvis du bryder et patent og din kunde bruger den webshop/den software/det produkt du kar lavet i/til deres eksport så bliver de - ikke du - sagsøgt. For min virksomhed betyder det at hvis det koster det samme at få ting produceret i Sverige eller i Danmark så vælger jeg Sverige. Al teknologi udviklet i Danmark bliver patentansvarsmæssigt farligt at indbygge i mine maskiner ved et nej, medens det er ligeså ufarligt hvis vi er med som det er at købe fra en tysk, hollandsk, svensk virksomhed. Ved et nej øger det risikoen hos eksempelvis en tysk virksomhed ved at købe maskiner fra os, indbygge vore komponenter mv. 3. Hvis du eller dine kunder aldrig får en ordre fra udlandet, en betaling fra udlandet eller en bestilling fra udlandet, eller en forsendelse til udlandet, så holder nejsidens argumenter. Alt mellem aldrig at være i berøring med markeder udenfor Danmark og at eksportere løbende svinger pilen, men nej er kun en ubetinget fordel for virksomheder der absolut ingen berøringsflader har med enhedspatentområdets 24 andre lande. Det er reelt et valg mellem at beskytte virksomheder der udelukkende har fokus på produkter/ydelser der ALDRIG forlader Danmark og virksomheder der eksportrer. Samtlige virksomheder der eksporterer til bare et af de 24 lande i enhedspatentområdet vil skulle tage ansvar for danske underleverandørers patentbrud ved et nej, medens patentbrydere der kun operere i Danmark juridisk får enkelte fordele. Hvis vi tager web shop udvikleren der er det typiske eksempel fra nejsiden på en virksomhed der rammes af et nej, så er min holdning modsat. Hvis som kunde jeg skulle en web shop baseret forretning, vil jeg så vælge at købe; 1; et danskudviklet modul hvor jeg risikerer en patentsag hvis jeg sælger til kunder udenfor Danmark/tager ordrer fra udenlandske kunder til levering i Danmark... 2; et modul udviklet i et af de 24 lande hvor det står mig frit at sælge hvad/til hvem/hvor jeg vil uden at risikere en patentsag Jeg synes ikke valget er særlig svært som eventuel kunde til et webshop modul. |
Yderliger aspekt ved et nej er evnen til at forsvare sig. Får vi et ja, så må danske advokater representere danske klienter i de 25 lande eller mere realistisk få kan sagen forberedes på dansk og regler mv er ens, så man advokaterne har de samme regler, de samme eksempler er brugbare i retten...
Hvis vi står udenfor og eksempelvis en dansk virksomhed skal forsvare sig i Sverige - så må vi ikke benytte en dansk advokat, og patentafgørelser i Danmark har ingen indflydelse på hvordan sager afgøres i Sverige. Hvis vi er med er med bliver dansk retspraksis en del af patentreguleringen, medens den ikke gør hvis vi står udenfor.
Er vi med så får vi en dansk patentdomstolsafdeling i Danmark, hvilket betyder at danske virksomheder hvis patenter brydes kan sagsøge udenlandske virksomheder med sagsforberedelse på dansk, i Danmark, med danske advokater. Hvis vi er indenfor har vi eksperterne her - udenfor så står vi dårligere