Hej Vil gerne undskylde, hvis jeg ikke har ramt den rigtige kategori, men så håber jeg at en venlig sjæl vil flytte mit indlæg. Lidt forhistorie inden mit spørgsmål kommer: På lørdag er der karneval i Aalborg og min kiosk (som ligger lige i orkanens øje), vil forhåbentlig ha' en rigtig god dag omsætningsmæssigt. Der bliver fuld tryk på og mandskabsmæssigt kan jeg ikke klare mig alene. Mine ansatte (6 studerende) har alle bedt om at få fri på denne festlige dag - og det har de fået, selvfølgelig :) Så er det at nogle gode venner har tilbudt deres hjælp. De vil hver især komme 3-4 timer i løbet af dagen (jeg har åbent fra 7-24) og give en hånd med med opfyldning af øl og sodavand og med at holde lidt styr på kunderne :) Ingen kasseekspedition. Mit spørgsmål lyder: må de det? De får ikke løn for det. De gør det for at hjælpe mig denne ene dag. Og hvis jeg ville tilbyde dem penge for det, ville de ikke tage imod det. "Lønnen" består af hvad de kan drikke af vand og sodavand mens de er på "arbejde" og en gang frikadeller og kartoffelsalat som jeg medbringer hjemmefra. Kan jeg (og de) komme i problemer, hvis der skulle dukke en eller anden form for kontrol op på dagen? Det vil ikke være utænkeligt, da jeg ved at bl.a Skat og Politi netop laver mange kontroller denne dag. Jeg tænker på manglende ansættelseskontrakter. Det skal siges, at alle de implicerede har fuldtidsjobs og modtager ingen hjælp eller ydelser af nogen art fra det offentlige. Og der er som sagt ikke tale om nogen kontant betaling fra mig til dem. Er der nogen der ved lidt om reglerne på dette område? Hilsen Anette |
Anette Nygaard:skal siges, at alle de implicerede har fuldtidsjobs og modtager ingen hjælp eller ydelser af nogen art fra det offentlige
Det er jeg ret sikker på gør det hele meget enklere..
Lav en logbog, hvor du har noteret alle navne og cprnumre til hjælperne, hvis skat skulle komme forbi.
Jeg kan ikke se nogen lov skulle forbyde dem at hjælpe dig gratis.
Det er dog blot min egen bedste overbevisning, så du kan jo evt. lige kontakte skat for at være 100%.