Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Gode råd til at få gang i forum

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Hillerød
Tilmeldt 17. Apr 12
Indlæg ialt: 58
Fra  Ulstrup & Kjær Trading I/S Skrevet kl. 11:18
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg har et website med et forum, problemet er bare at der ikke rigtig er noget aktivitet i forummet. Jeg vil derfor gerne hører om der er nogle af jer der har erfaringer med forums og ved hvordan man få folk til at blive aktive i det?

Mvh

Lasse

Fra København S
Tilmeldt 21. Oct 12
Indlæg ialt: 110
Fra  Beerpong Liga DK Skrevet kl. 12:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lasse.

Jeg har ikke speciel erfaring med forums, men nu prøvede jeg lige at gå ind på dit forum og faldt over to ting.

Første punkt er, at man skal trykke to gange for at se indlægget i debattråden. Altså når jeg trykker første gang står der eks. "Alt om løb og andet konditionstræning", men der gik altså lidt tid før jeg fandt ud af at jeg skulle trykke igen på "VM i halvmarathon 2014".

Andet punkt; Jeg ved godt det er meget normalt, men du kunne måske overveje at gøre det muligt at kommentere uden at være logget ind, i hvert fald i starten?

Når jeg kommer ind på din side, har jeg allerede afvist din e-mail i nyhedsbrev, men skal alligevel give den for at oprette en bruger. Hvis jeg vil skrive hvad min tid var i løbet har jeg ikke lyst til at skulle bruge tid på at oprette en profil for at fortælle det i et allerede tomt forum. Så måske sørge for at gøre det mere overskueligt og nemmere at kommentere i starten, også kan du senere hen gøre det obligatorisk at være bruger for at kommentere i dit forum? Evt. overvej facebook-login? :)

Best luck, Mvh. Jacob

Tilmeldt 9. Feb 13
Indlæg ialt: 124
Skrevet kl. 14:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Opstart af et forum er altid en tidskrævende process, der kræver at man selv lægger et stort forarbejde i det. 
Der er rigtig mange fora på nettet som er fuldstændig tomme, og hvor ejerne bare sidder og venter på at folk "dumper forbi med spørgsmål", og her har man ærlig talt misforstået hvordan det fungerer.

Hvis man vil have folk til at oprette sig på et forum, stille spørgsmål og debattere, så er man nødt til at gøre det attraktivt, og man er nødt til at give besøgende det indtryk, at man har en masse viden at dele ud af!
Når man som "besøgende" ser et forum med 1 eller 2 indlæg, så kan det næppe blive mere Uinteressant, og man hopper man lynhurtigt videre.
Det svarer til at gå ind i en butik med 1 eller 2 varer...Ikke særlig inspirerende og ikke et sted man gider at bruge tid.
Samtidig sidder man ofte med nogle spørgsmål som man søger "ekspert-viden" til, og derfor søger man helt automatisk efter steder hvor "eksperterne" er. 

Jeg havde selv et "niche"-forum for en del år siden, der omhandlede svagstrøms-elektronik og specifik auto-elektronik...
Jeg startede med at lave en brainstorm, og fandt ALLE de emner og spørgsmål man som "nybegynder" ofte sidder med, og så begyndte jeg simpelthen at udspecificere disse i de forskellige kategorier, og svarede derfor på en masse af de spørgsmål jeg alligevel vidste ville komme. 
En vigtig ting (for mit vedkommende ihvertfald) var at skrive en "historie" i hver tråd, således at man som besøgende følte sig velkommen, og "talt til". Så i stedet for blot at udspecificere og gennemgå diverse facts, startede jeg med at beskrive problemstillingen, hvorefter facts, løsnings-muligheder, guides osv så blev en del af emnet. Et fiktivt eksempel, fra min egen "branche" kunne være:

----------------------------------------------------------
Anlæg til Roskilde festival:
Efter sidste års Roskilde festival måtte jeg sande at mit mobile lydsystem simpelthen brugte strømmen for hurtigt, og jeg gik derfor i tænkeboksen for finde måder at optimere mit systemet på, så det kunne holde længere på en opladning.
Solceller, vindmøller, turbiner, og andre "strøm-genererende" løsninger ville selvfølgelig være glimrende alternativer, men for at holde budgettet nede, og for at genbruge så meget af den nuværende konstruktion som muligt, valgte jeg simpelthen at gennemgå hele setup'et fra A-Z, for at finde ud af HVOR jeg kunne få mere "effekt for pengene (strømmen)".
Det første jeg gennemgik var min forstærker. Den er af typen klasse D (som rent teknisk egentlig er klasse C), og derfor har den en væsentlig højere virkningsgrad end eks klasse A/B. Det jeg dog ikke havde skænket de store tanker, var at den høje virkningsgrad selvfølgelig af angivet ved en given effekt-afsættelse, og ved en nominel spændings-tilførsel. For den pågældende forstærker galt at den først ville opnå sin 83% effektivitet ved et afsæt på 300Wrms i 4ohm...Med andre ord LANGT mere effekt, end mine små bas-mellemtone enheder nogensinde vil kunne afsætte.
I kontrast til denne høje virkningsgrad stod faktisk mit egentlige effektafsæt på noget nær 25Wrms. Virkningsgraden i udgangs-trinnet er for så vidt stadig relativt højt, men da forstærkerens driftstrøm ligger på næsten 15W, betød det sådan set at min "ønskede" 83% effektivitet, rent faktisk lå helt nede under 50%, hvilket allerede der, gjorde mig det klart, at jeg sådan set havde afsat en masse effekt i ren varme, i stedet for i lyd...Bla bla bla....noget teknisk....bla bla bla...
Bas-mellemtonens følsomhed er på 94dB (1w/m), hvilket ikke er imponerende til formålet, og efter en lille måling vha min TG og mit kære gamle Techtronic scope, stod det mig helt klart at resonansfrekvensen lå langt højere, end jeg egentlig havde regnet med, og at min deling derfor virkelig skulle gen-kalkuleres. Tilmed havde jeg valgt den lette løsning med et passivt filter, og også her var der meget at hente ved at tænke...AKTIV deling....Bla bla bla....noget teknisk.....bla bla bla.
Bla bla bla...Og resultatet er nu...osv osv osv
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------- 

Dette er et eksempel på hvordan man kan gøre et emne "interessant" i stedet for blot at opstille nogle facts i punktform. Og i stedet for blot at skrive noget med et mobilt lydsystem, vælger jeg at bruge Roskilde festival som reference, da jeg ved at det er noget folk kan forholde sig til.
Vigtigst af alt er at man vælger at beskrive nogle emner, som man ved er "efterspurgt", og som derfor gør at folk lige sætter sig tilbage og læser.

For mit eget vedkommende kan jeg sige at jeg ihvertfald havde rundet 100 selv-skrevne (men yderst brugbare) emner, før den første bruger rent faktisk oprettede en tråd og spurgte om hjælp.
Så de første mange måneder, sad jeg sådan set blot og snakkede "til mig selv, men efter at have beskrevet en masse relevante emner, i pædagogisk, men teknisk korrekt form, begyndte folk så småt at linke til mit forum fra andre sider, og så kom aktiviteten lige så stille og roligt.
En ting jeg også vægtede meget, var at finde emner der simpelthen ikke var beskrevet ordentligt andre steder. Så jeg undlod at bruge tid på ting, der i forvejen var nævnt 100 andre steder, og fokuserede på det "ukendte" men "ønskede".

Så hvis du vil have debat og aktivitet på din side, er du også nødt til at vise at den er spændende, og vise at der ER aktivitet i forvejen!

-Håber at du kan bruge det til noget...
 

Fra ukendt
Tilmeldt 25. Apr 06
Indlæg ialt: 175
Skrevet kl. 19:35
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Skovlunde
Tilmeldt 6. May 09
Indlæg ialt: 470
Fra  WebGain Skrevet kl. 19:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Hvis jeg var dig ville jeg skrue ned for mængden af reklamer og lightbokse ("Tilmeld dig nyhedsbreve"), samt gøre header-området mindre. Man skal som bruger lige nu igennem en række forhindringer for at gøre brug af forummet. Det er lidt for besværligt. Vent med at få reklamer på, til der er god aktivitet. Da Amino i sin tid var nyt var den heller ikke tilplastret med reklamer og lightbokse.

Jeg synes også du skal stræbe efter at få oversat alt engelsk til dansk på dit website. Det vil få det til at se mere troværdigt og gennemarbejdet ud. Sig til hvis du skal bruge hjælp til noget af dette.

Webdesign, optimering og online markedsføring. Se mere på WebGain.dk

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)