Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

IPMA, PMI eller PRINCE2 ?

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 3. Sep 09
Indlæg ialt: 11
Skrevet kl. 20:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej.

Jeg går med overvejelserne omkring at tage et forløb med IPMA (C), PMI eller PRINCE2 Foundation/Practitioner.

Men inden jeg vil gå længere ind i dette, vil jeg lige starte med at dele lidt af min baggrund.

Jeg har siden 2007 arbejdet med projekter, og i 2009 blev jeg selv projektleder. Jeg er ved at skrive min eksamensopgave, AU i ledelse, og til sommer går jeg igang med Diplom i Ledelse - jeg bruger rigtig meget af min tid på at udvikle mine kompetencer og gøre mig selv bedre og mere attraktiv på sigt.

Mit faglige område er indenfor byggeri, dog kunne jeg godt på sigt tænke mig at skifte branche, og arbejde mere med topledelse. Jeg synes det strategiske arbejde er yderst spændende, derfor sigter jeg også efter en MBA inden jeg bliver 35.

Nok om mig, nu kommer jeg så til det spørgsmål som omhandler dette indlæg.

Jeg har muligheden for at tage et forløb, som den første i min virksomhed, indenfor ledelse/projektledelse. Og hvilket ville så være bedst udfra mit udgangspunkt ? 

IPMA kan jo certificeres på 4 niveauer, A,B,C,D jeg mener selv at jeg ville kunne få en C certificering, måske B

PMI skulle eftersigende være et bevis på ens grundlæggende viden om projektledelse, en blå stempling af ens opnåede kompetencer

PRINCE2, er i sig selv ikke en certificering, der er ikke nogle optagelses "krav", man skal bare kende buzzwords og meningen med redskaberne beskrevet i den 450 siders bog som følger med kurset.

Der er selvfølgelig pros/cons ved alle valg, men jeg håber at kunne drage fordel fra at høre jeres meninger.

Langt om længe kom vi til spørgsmålene ;)

1. Hvad for en vil øge min markedsværdi mest ? 

2. Hvilken ville være bedst for en virksomhed i byggebranchen ? (brand-værdi etc.)

3. Er der andre "kurser" som ville kunne bruges bedre end de 3 jeg har kigget på ?

På forhånd tak for jeres opmærksomhed, og svar.

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)