Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Opråb til det danske samfund!

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 10. Mar 11
Indlæg ialt: 876
Fra  Bedstgolf.dk Starfood.dk Skrevet kl. 19:31
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Jeg sidder i et tog, på vej hjem fra skole. Jeg tænker på min fremtid, på en fremtid hvor jeg gerne vil være iværksætter, men samtidig vide at det er en tabubelagt stilling i samfundet. For man kan ikke sidde i 9. klasse og sige at man gerne vil være selvstændig.
Jeg har som alle andre 9. klasserer en studievejleder, og som alle andre har jeg været til samtale med hende.  Hun spørger mig hver gang om jeg har fundet og ud hvad jeg vil, og hver gang svarer jeg ”Jeg vil være vækstiværksætter, jeg vil skabe min egen virksomhed, og stå i spidsen for den” hun svarer tilbage ” Hvilken uddannelse har du tænkt dig at tage”? Det spørgsmål bliver jeg tit stillet; ”Hvorfor ikke få dig en uddannelse, og et arbejde”. Hvor jeg samtidig tænker at der er noget galt i danskeres syn på vækst og iværksætteri. Jeg sidder i 9. klasse, har valgt at tage på HHX næste år, da det er den eneste uddannelse som jeg reelt kan bruge bare lidt af. Jeg har haft 3 webshops med et rigtigt godt overskud, ikke et overskud man kan leve af som udeboende, men et overskud som kan bruges som et godt fritidsjob. Jeg forstår ikke uddannelsessystemets holdning til iværksættere, og især unge iværksættere. Regeringen snakker om vækst, men gør ikke noget for, at der skal skabes vækstvirksomheder i Danmark. Virksomheder med forhåbninger om vækst, flytter til udlandet – hvorfor? Fordi det er for kompliceret at skabe en virksomhed i Danmark, og især som ung under 18 år. Jeg har ikke haft mulighed for at kunne udnytte potentialet i mine 3 webshops, jeg er derimod blevet nødsaget til at skille mig af med dem, fordi jeg ikke har mulighed for at få et CVR NR. Min mor er under uddannelse, så hun vil miste sine penge hvis hun får et CVR NR. til mig, og min far vil ikke. Så jeg er kommet i situationer hvor jeg har skabertrangen, og har bygget noget stabilt op – man jeg støder på grund når jeg får en omsætning.
Jeg mener at der i den danske stat og i det danske samfund, skal ændres nogle ting, før vi får den vækst som staten gerne vil have. Jeg synes ikke det skal være et tabu at drive virksomhed, det skal være ”Fedt at du har skabt dit eget”! Det skal være nemmere for unge, at kunne få et CVR NR. – Måske skulle man lave en anden form, som unge kan benytte. Altså fjerne nogle ting f.eks. at man så ikke skulle kunne stifte gæld.
Tak fordi du ville læse mit indlæg!

De bedste hilsner
Mads Larsen

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)