Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Feedback på hjemmeside modtages med kyshånd! :-)

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 22:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hejsa,

Jeg ville blive rigtig glad for en masse konstruktiv(!!) kritik af min virksomheds hjemmeside!

KIG FORBI HER: 

onlineassistenten.dk

På forhånd tusind tak! :-)

Mvh

Mette

Tilmeldt 22. Apr 14
Indlæg ialt: 39
Fra  Cefas Skrevet kl. 00:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mette

Jeg synes, siden ser professionel ud og er til at finde rundt på. Jeg har to kommentarer til den:

1. Under "Ydelser" synes jeg, at de otte muligheder flyder lidt sammen. Jeg ville foretrække forskellige ikoner og/eller farver til hver af dem. Og så undrer det mig, at jeg ikke kan klikke på dem og få en uddybning af, hvad de indeholder - også selv om de korte tekster i overskriftsform gør det ganske godt.

2. Det undrer mig, at der ikke er en "om os" eller "om mig"-side (hvis der er, har jeg overset den). Jeg vil gerne vide, hvem der står bag et firma, og hvad fx deres CVR-nummer er. Jeg vil også gerne vide, hvad den person hedder, jeg skal handle med - i særdeleshed, hvis den person skal være min assistent. Det problem går igen i e-mailadressen hej@onlineassistenten.dk, hvor jeg ville foretrække fx mette@onlineassistenten.dk.

Så samlet set synes jeg, det ser meget professionelt ud, men jeg savner virksomhedsinformationer samt det personlige islæt. Jeg tror, uden at kunne dokumentere det, at det er vigtige ting i din branche, da dit samarbejde med andre virksomheder i vid udstrækning baserer sig på tillid. Ville du selv sende papirer af fortrolig karakter til et en person, hvis navn du ikke kender, og som arbejder i et firma, hvis CVR-nummer du ikke kender?

Jeg synes, jeg lyder lidt negativ her, så jeg vil gerne understrege, at mit generelle indtryk af din hjemmeside er positivt (som i 7,5/10). Hvis du tilføjer en "Om os" eller "Om mig", som fortæller lidt om virksomheden og personen(erne) bag den, og hvad din/jeres motivation er, så ryger vi op i 9/10.

Venlig hilsen

Tobias

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 08:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Tobias,

Tusind tak for din respons! Det sætter jeg stor pris på!

...og du har helt ret i forhold til det med "om os" og uddybning af ydelserne, og de to ting er rent faktisk også på trapperne. Sidder netop og arbejder med det! For du har helt ret, der skal tilføres noget personlighed og noget tryghed i forhold til hvem det egentlig er, der sidder bag skærmen.

Men igen, tusind tak for din respons! :-) 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)