Jura_Retsplejeloven_iværksætter_interessentselskab I/S_økonomisk kompensation som lægdommer

Hej

Min mand og jeg har et lille firma I/S. 
Min mand er nu udnævnt til at være lægdommer og får en kompensation på ca. kr. 1000 pr. dag for dette erhverv.

Mine spørgsmål er:

1) Er der nogen, der ved, hvordan man som iværksætter er økonomisk stillet, når man skal gøre sin borgerpligt som lægdommer?

2) Lønarbejdere, bliver de frataget deres løn, når de skal møde i retten?

3) Bliver kontanthjælpsmodtagere frataget deres bistand, når de skal møde i retten? 

4) Kan en iværksætter (principielt) fritages for dette erhverv? 
Citat fra nedenstående link:
http://www.domstol.dk/om/publikationer/HtmlPublikationer/Vejledninger/Vejledning%20til%20domsmaend%20og%20naevninger/978-87-92367-57-0.pdf

5) Kan retssystemet forlange, at en iværksætter skal gøre sin borgerpligt af idealistiske grunde?

6) Forventes det, at glæden ved at være udnævnt er løn nok i sig selv? a la "Af mangen tak døde smedens kat!" (Hvervet som lægdommer kan jo være interessant nok samt at ens horisont og netværk bliver udvidet. Men samtidig er der mulighed for at miste potentielle kunder. Hvem har første prioritet? a) Kunden b) Domstolen )

7) Er der noget, der hedder 'Risikotillæg for iværksættere"?

8) Er der frihed for Loke såvel som for Thor? (Lønarbejdere og iværksættere)

vh Dorthe

Fru Hartman. Tak for svar. Jeg vil prøve at uddybe mit spørgsmål, som jeg mener er af hel principiel, moralsk og etisk karakter. Muligvis er jeg princip- og paragrafrytter. Bær over med, hvis jeg kører for langt ud af tangenten.

Fru Hartmann:

Hej

Min mand og jeg har et lille firma I/S. 
Min mand er nu udnævnt til at være lægdommer og får en kompensation på ca. kr. 1000 pr. dag for dette erhverv.

Mine spørgsmål er:

1) Er der nogen, der ved, hvordan man som iværksætter er økonomisk stillet, når man skal gøre sin borgerpligt som lægdommer?

han får jo de 1000,00 for at stille op! 
Ad 1) Ja, han får de 1000 kr. korrekt, det gør enhver, der møder op uanset hvilken socioøkonomisk status. 

Tænkt eksempel: En retsag tager f.eks. 14 dage.
a)Den offentlige ansatte får iflg. dig en halv månedsløn + 1000 kr/dag
b)Ansat i en privat virksomhed, så ved jeg ikke. Måske som vinden blæser?
c)Kontanthjælpsmodtagere: En arbejdsledig kan i de 14 dage ikke stå til rådighed for arbejdsmarkedet og vil pr. definition ryge ud af systemet med mindre der står noget med småt.
d) Selvstændig/Iværksætter på 'havregrødsniveau': Vedkommende mister 14 dages kundepleje og evt. en indtægt, der kan give mulighed for at få lidt mad, husleje, el, etc. i de nævnte 14 dage for ikke at snakke om pension, feriepenge eller sikre at børnene får vinterstøvler.


6) Forventes det, at glæden ved at være udnævnt er løn nok i sig selv? a la "Af mangen tak døde smedens kat!" (Hvervet som lægdommer kan jo være interessant nok samt at ens horisont og netværk bliver udvidet. Men samtidig er der mulighed for at miste potentielle kunder. Hvem har første prioritet? a) Kunden b) Domstolen )

Det er sådan, at i de fleste retskredse er der frivillige nok at tage af - det er som regel folk der melder sig frivilligt selv. Og har man meldt sig frivilligt, bør man vel også passe "jobbet".  Det danske retssystem giver mulighed for at lægmand er med til rettergangen, hvilket giver åbenhed og medbestemmelse; demokrati om du vil. Det skal vi sætte pris på - også selv om det koster lidt af vores tid.
Ad 6) Vi skal sætte pris på det ja, men problemet er, at man ikke kan købe mad for tid. Man kan købe mad for penge.

7) Er der noget, der hedder 'Risikotillæg for iværksættere"?

Forstår ikke hvad du mener med det spørgsmål. Skulle iværksættere/selvstændige have mere end alm. lønmodtagere for at møde i retten? Eller?
Ad 7) Problemet her, er at en stor del af befolkningen (læs lønmodtagere og funktionærer) ikke forstår, hvad det vil sige at være iværksætter. En iværksætter har intet sikkerhedsnet i form af en fast løn, der kommer ind på konto'en mens man sover. 
Tænkt eksempel:
Du får som offentlig lønnet person en halv månedsløn for de 14 dage, du ikke passer dit lønarbejde + 1000 kr/dag for at gøre din borgerpligt som lægdommer. Vi kan eksempelvis sige kr. 15.000 i løn for 14 dage. Med lidt hovedregning får vi 15.000 + 14.000 kr = 29.000 kr (+ feriepenge + pension)
Som iværksætter vil jeg vil miste en 'måske' halv månedsløn. 'Måske' i '' fordi 14 dages lønnen kan i realiteten både være 0 kr, og 15.000 kr, eller mere. Det skal tages i betragtning, at kunder ikke er som hunde, der kommer, når der fløjtes. Kunder har stadig den frie vilje til at sige nej tak til at passe ind i min og domstolens kalender.

8) Er der frihed for Loke såvel som for Thor? (Lønarbejdere og iværksættere)

Ja det vil jeg da mene der er. I statens øjne er vi alle bare "slaver af systemet", med de rettigheder og pligter der følger med.

Ad 8) Jeg mener ikke, at der er frihed for Loke, såvel som for Thor i denne specifikke sammenhæng. 
Hvorfor skal det økonomiske incitament for at tilbyde sig som lægdommer f.eks. være større og mere stabil for en offentlig ansat end for en lille privat iværksætter? Hvorfor skal du f.eks. have en garanteret offentlig månedsløn + lægdommerløn og iværksætteren ikke? Fordi den lille iværksætter bruger sin den frie vilje til at være fri som fuglen uden for det almindelige lønsystem og der ikke er noget, der hedder borgerløn? Havde du som lønmodtager f.eks. frivilligt sendt den halve månedsløn tilbage til din arbejdsgiver, fordi du af et glad hjerte gør din borgerpligt i retssamfundet og ville være tilfreds med de 1000 kr. du får udleveret pr dag i lægdommerløn? (tænk over dette, svar ikke nødvendigt)

Med forlov vil jeg til slut gerne citere dine ord: 

"Det danske retssystem giver mulighed for at lægmand er med til rettergangen, hvilket giver åbenhed og medbestemmelse; demokrati om du vil. Det skal vi sætte pris på - også selv om det koster lidt af vores tid."

Som skrevet i begyndelsen, måske er jeg princip- og paragrafrytter og røget helt ud af tangenten. 
Siger tak for snakken.




vh Dorthe

Nu er det sådan, eller var i hvert fald da jeg var nævning/domsmand, at det er medlemmer af de forskellige partier der bliver valgt til nævning/domsmand når man selv anmoder om det!

Der kan også udpeges folk, som ikke selv har valgt det, men det hører vist til sjældenhederne.

Hvis din mand - det er jo ham og ikke dig - selv har valgt at være på listen, så må han sgu også tage den tjans med. Alternativt må han jo bede sig fritaget.

At offentlige ansatte får fuld løn under udøvelsen af borgerligt ombud, som det så smukt hedder, er jo ikke noget jeg har bestemt!

Jeg er i øvrigt ret sikker på, at privat ansatte ikke har krav på løn når de skal i retten - det er helt op til arbejdsgiver om man vil støtte den slags.

At almindelige lønmodtagere/funktionærer ikke skulle forstå hvad det vil sige at være selvstændig lyder lidt klynkeagtigt.

I har selv valgt at være selvstændige, på godt og ondt.

Tak for svar.

1) Ok, tilfældet hører til sjældenhederne
2) Ja, vi har selv valgt at være selvstændige, og hurra for det. 
 

Jeg blev indkaldt som domsmand/nævning til en kendt ankesag, der skulle løbe 3 dage om ugen i 3 måneder, noget i den stil.

Så skrev jeg et brev om, at jeg ikke ville medvirke til at putte en uskyldig mand i fængsel, at jeg skulle flytte under sagen og formentlig også jeg var syg (det er nogle år siden, men jeg fyldte bare på).

Og så blev jeg fritaget. De syntes nok ikke længere jeg var kvalificeret.

De offentligt ansatte domsmænd (og kvinder) jeg mødte fik fri betalt orlov og beholdt de ekstra ca. 1.000 kroner, mens jeg endte med 6-hundrede noget netto for en dags arbejde.