Hejsa.
Jeg må simpelthen bare ud med det -Aaaaarrrgh!!!
Jeg bliver så træt af useriøse firmaer, der lover guld og grønne skove og når man så har lavet en aftale med dem, tja så... går det meeegeeet langsom.
Når man er en computer-analfabet, som jeg er og skal ud og ha lavet en ny webshop, ja så bliver man nødt til at stole på at firmaet holder det de lover og afholder aftaler med tid osv.
Da vi indgik aftalen, fik jeg at vide at der ville gå ca. seks uger inden webshoppen var færdig. Det var fint nok med mig og jeg betalte som vi aftalte, halvdelen af beløbet med det samme. Det er nu 12 uger siden og webshoppen er endnu ikke færdig.
Når jeg kontakter firmaet, er der masser af undskyldninger som syge børn, vand i computeren, travlhed med andre kunder... Jeg kan ikke bruge deres undskyldninger til noget som helst, for faktum er at jeg hver dag der går mister penge på at den ikke er færdig.
Hver gang bliver det sagt at NU sker der noget og nu er det få dage til den er færdig, men... tja...
Jeg fik til sidst 2.000,- afslag i prisen og de LOVET at den var færdig den 14 marts... men igen... det var bare varm luft. Bliv nu bare færdig, Jeg er sgu ligeglad med de 2.000,- bare bliv færdig!!!
Hvorfor den så ikke nået til at blive færdig til den 14 marts(som jo trods alt var 4 uger senere end først lovet) må guderne vide.
Et eller andet sted har jeg sgu ondt af dem, da det virker til at de ikke magter opgaven, eller har så meget andet at lave at de har taget en for stor mundfuld.
Jeg har flere gange bedt om at de betaler mine penge tilbage igen, så jeg kan finde et nyt firma der magter at overholde aftaler, men så får jeg en lang forklaring hvor de undskylder med det ene og det andet.
De påstår nu at de er liiige ved at være færdige, men det sagde de også for en måned siden.
Jeg har talt med min advokat, der nu synes at vi skal sætte en stopper for dette og kræve at de tilbagebetaler beløbet(som et minimum)... og jeg overvejer at sige "go" for dette. Men samtidigt så tænker jeg på at jeg nu skal igennem det samme vrøvl med et nyt firma... Aaaaaaarrrrghhh!!!
Undskyld mit opråb -Jeg bliver bare SÅ frustreret!