Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Sparring vedr. Adwords, pris & vurdering af effekten!

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Fredericia
Tilmeldt 28. Mar 14
Indlæg ialt: 9
Fra  www.beautysale.dk Skrevet kl. 19:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej - 

Jeg har min egen webshop, hvor jeg sælger hudpleje, kosmetik og dametøj, men min kerneydelse er styling af brude, konfirmander eller andre til deres store fest. Jeg mangler eksponering af min virksomhed og min kerneydelse som er styling. Ingen reklame = ingen indtjening, men jeg vil ikke ligge mine kroner forkert, og da jeg er enkeltmandejet og ikke vil bruge penge et sted, hvor jeg ikke får dem igen, er jeg meget følsom overfor at poste penge i reklame, der ryger i et sort hul. Fx er jeg blevet tilbudt ekstra reklame hos Krak.dk, og det var umiddelbart et fint tilbud, jeg fik, men igen kan jeg se ud fra blogs herinde, at effekten ikke følger med, og derfor er det i mit tilfælde spild af penge.

Derfor går min forespørgsel på Jeres erfaring med fx Adwords - Hvordan er Jeres erfaring, og har I haft kunder på det? Har I selv sået for Jeres Adwords-annoncer eller fået et firma til at stå for det? Hvad har det kostet Jer?

Jeg vil selv stå for mine Adwordsannoncer, da jeg sparer penge på det, og jeg tænker, at jeg kender mine kunder godt nok til at gøre det selv. 

Har I andre tilgange/ideer til effektiv og billig eksponering, så kom gerne med dem, da jeg har brug for sparring på dette felt!

Glæder mig til at høre fra Jer herinde

Mvh. Maria

Fra København S
Tilmeldt 18. Nov 09
Indlæg ialt: 162
Fra  PR-Gruppen Skrevet kl. 08:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Maria Lantau:
Jeg vil selv stå for mine Adwordsannoncer, da jeg sparer penge på det, og jeg tænker, at jeg kender mine kunder godt nok til at gøre det selv. 

Det er ikke nødvendigvis en garanti at du sparer penge på selv at stå for det. Hvis du ikke forstår at udnytte AdWords fuldt ud så kan du både miste indtjening samt smide penge væk hvis optimeringen er mangelfuld. Derfor er det enormt vigtigt at du bruger tid på at sætte dig ind i hvordan AdWords fungerer og hvordan man optimerer og det er vigtigt at du holder dig opdateret på AdWords, hvilket er krævende for tiden da Google konstant opdaterer AdWords med nye funktioner og annoncerings-muligheder samt konstant foretager ændringer.

Det kan sagtens være en god idé selv at begynde med det og så på sigt outsource. På den måde oparbejder du også noget erfaring, så du selv kan følge med i optimeringen, såfremt du en dag vælger at outsource :)

Tag evt på et AdWords opstartskursus så du kommer godt fra start. Det er ganske gratis hos Ivækst, hvis du er interesseret kan du tilmelde dig her.

Held og lykke med det.

Tilmeldt 20. Dec 08
Indlæg ialt: 249
Skrevet kl. 08:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Maria

En alternativ idé kunne være at lave et slags uformelt netværk med andre virksomheder. Hvis du nu kunne finde 10 butikker som sælger brudekjoler og overbevise dem om at de, som en service til deres kunder, skal foreslå dig som stylist. Du foreslår så selvfølgelig dine kunder at købe kjoler i disse butikker. Du kan også linke til dem på din hjemmeside.

Jeg har faktisk en kunde der godt kunne være interesseret i et sådan samarbejde. Hvor mange kunder har du fra Sjælland?

Fra Fredericia
Tilmeldt 28. Mar 14
Indlæg ialt: 9
Fra  www.beautysale.dk Skrevet kl. 17:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svar - jeg kører selv og har ingen kunder på Sjælland, men jeg kunne lave en aftale med en stylist om at køre på Sjælland pr aftale, men dertil er jeg ikke nået endnu. Hvis du har noget mere konkret i tankerne, kan du sende mig en mail.

Fra Aarhus C
Tilmeldt 14. Mar 14
Indlæg ialt: 2152
Fra  Erhvervshjemmesider.dk ApS Skrevet kl. 20:17
Hvor mange stjerner giver du? :
Side 1 ud af 1 (5 indlæg)