Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Opstart af Webshop?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Fra Århus
Tilmeldt 12. Mar 14
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 10:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Folkens!

Så blev det også min tur til at få lidt hjælp.

Jeg går med ideen at opstarte en sport webshop, men jeg mangler nogle kontakter.

Forhåbningen var at jeg kunne specialisere mig indenfor de "amerikanske" sportsgrene, med hoved fokus på NFL. Jeg har naturligvis overvejet om det overhoved kan betale sig for køberen kontra NFL's egen webshop, men hvis jeg ikke undersøger det, så kommer jeg ikke tættere på svaret :-)

Er der nogen herinde, der har erfaring med import af sportstøj fra USA? Evt. om der er nogen der ved, hvem jeg skal kontakte omkring det? 

For at kunderne ville være interesseret i at benytte en dansk webshop, så skal prisen selvfølgelig være det samme, som de tilbyder i USA. Problemet er bare fragten og moms der kommer oveni. Kan det importeres tilstrækkeligt billigt ind til at være konkurrence dygtig?

Jeg håber at der er nogle flinke mennesker derude der kan hjælpe mig :-)

På forhånd tak!

Fra Aalborg
Tilmeldt 17. Mar 14
Indlæg ialt: 42
Skrevet kl. 15:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders

En af vores folk her på kontoret har haft en masse at gøre med amerikansk fodbold. Han har blandt andet i den forbindelse arbejdet med import af officielt NFL tøj fra USA. Straks jeg nævnte muligheden for ham rystede han på hovedet. 

Jeg ved ikke lige på stående fod hvor du kan købe det, men min kollega har oplyst mig, at det er Nike der producerer tøjet. Så det ville da være et sted at starte. Markedet for det officielle tøj er dog åbenbart meget stramt styret, og der er åbenbart kun et sted i Europa du kan købe tøjet.  

Det betyder naturligvis ikke, at det er umuligt for dig at gå igang. Men du bør klart gøre dig nogle overvejelser om hvilken styrkeposition det stiller dig og leverandøren i, hvis du ikke kan købe varerne andre steder. Det er afgjort noget du bør få afklaret før du går i gang, da det kan være en showstopper. Det behøver det selvfølgeligt ikke være, men hvis det er, så er det altså bedst at opdage det før du har sat en shop i søen. 

Sådan e-handelsteknisk er jeg helt uenig i det du siger her: 

Anders Kofoed Hansen:
For at kunderne ville være interesseret i at benytte en dansk webshop, så skal prisen selvfølgelig være det samme, som de tilbyder i USA.

Det mener jeg faktisk langt fra er tilfældet. Det er en uheldig vinkel, og potentielt livsfarligt for en netbutik at tro, at dens eneste konkurrenceparameter er prisen. Hvis din butiks evne til at begå sig på markedet står og falder med prisen, så hviler du på et ganske spinkelt grundlag. Det er det letteste parameter for andre at konkurrere på! 

I forhold til at skulle købe i USA, så vil nogle af de ikke-prismæssige fordele ved en dansk butik være: 

- Kortere leveringstid

- Dansk support

- Danske produktbeskrivelser

- Danske størrelser på tingene 

- Mulighed for betaling med Dankort

- Højere tryghed for kunderne

- Ingen risiko for at ryge i tolden

- Langt lettere mulighed for returnering

for bare lige at nævne nogle stykker Wink

Når du nævner at problemet med handel i USA er fragten og momsen (samt told mv), så tænk på hvor stor en barriere det er for en privatperson, der måske dybest set bare skal bruge et par spillertrøjer fra sit yndlingshold. 

Så jeg synes da afgjort, at du har noget at arbejde med for at skabe værdi for dine kunder... UDEN at du er nødt til at trykke prisen så langt ned, at du ikke tjener penge på det. 

Held og lykke med projektet! 

http://thefunck.blogspot.dk/

Fra Århus
Tilmeldt 12. Mar 14
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 16:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Lars

Mange tak for det konstruktive svar.

Jeg er naturligvis bevidst om, at prisen alene ikke er afgørende, men kontra hvordan marked for handel i USA så ud for bare et par år siden, ja så er det blevet meget nemmere. Når det så er sagt, så er der mange de parametre jeg ikke havde med i mine overvejelser, og jeg er derfor glad for du har nævnt mange af de andre perspektiver, der skal overvejes.

Tanken bag webshoppen har altid været convenince og tryghed, som du også nævner.

Jeg er bevidst omkring "styringen" af marked fra Nike's og NFL's side - Men denne ser jeg mere som en fordel på sigt, hvis det kan lade sig gøre at igang sætte shoppen :-) Det største problem lige pt. må være lokaliseringen af forhandleren, og opvejelsen af selve indtjeningspotentiellet på den lange bane.

Jeg takker mange gange for dine værdigfulde input :-)

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 16:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kiggede engang efter NFL merchandise i DK, og kan huske at jeg fandt et par danske sider. Søgte hurtigt på Google, og fandt denne side: http://outlet.dk/da/shop.aspx 

Når jeg kigger på Outlet.dk's priser, så ligger de ret tæt på de amerikanske, når man tager højde for momsforskellen. Og hvis der kun er få kr. sparet, vil en del nok vælge at bruge en dansk webshop, istedet for at få det sendt fra USA, hvor tolden kan gør det en del dyrer.

Denne jersey (iøvrigt min tidl. nabo) koster ca. 700 kr. hos outlet.dk og den koster ca. 550 kr. her i USA. Så hvis man lægger fragt og told på, kan det slet ikke betale sig at købe den i USA.

Men selvom der er relativ stor interesse for NFL i DK, er det nok stadig et nichemarked.

Mvh Carsten

Fra Århus
Tilmeldt 12. Mar 14
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 17:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har faktisk tidligere spillet i samme klub som ejeren af Outlet.dk "Burger". Min opfattelse (og min egen brug af siden), er at der hovedsageligt fokusere på selve udstyret, hvor de er eksperter. Trøjerne kommer blot som en "bonus" i deres forretning. Dertil ville det være interessant at skabe en konkurrent

Som du skriver så er deres priser meget konkurrence dygtige, og det kan mere eller mindre ikke betale sig, at købe trøjen via USA.

NFL er og vil altid være en niche i DK, men alligevel er DK nr. 2 i forhold til viste kampe i fjernsynet, og min umiddelbare tanke er da, at dette ikke bare forsvinde. Når det så er sagt, er denne problemstilling helt sikkert min største bekymring.

Men tak for inputet alligevel, da det helt sikkert har hjulpet mig til at se tingene i et endnu større perspektiv.

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)