Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

MBA (Master Of Business) uddannelsen

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 1. Apr 13
Indlæg ialt: 138
Skrevet kl. 09:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle.

Ved ikke lige hvor jeg skal smide dette indlæg, så håber jeg får den postet korrekt.

Jeg er lige blevet færdig med min uddannelse, en PBA i international salg og marketing.  Mit næste mål for livet er at jeg godt kunne tænke mig at få noget mere lederansvar, end jeg føler denne uddannelse giver mig. Derfor er mit mål inden jeg fylder 35 år (pt. er jeg 28 år) at være i gang med en MBA. En MBA er en uddannelse som åbner op for store muligheder inden for topledelse, og det er som sagt den retning jeg vil gå.

Blandt vigtige kriterier for en MBA kan nævnes følgende:(nævner kun de kriterier jeg pt. ikke opfylder endnu)

- 2-4 års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse
- Kendskab til matematik, statistik samt erhvervs- og national/samfundsøkonomiøkonomi svarende til HD 1. del (Vi har haft Statistik og samfundsøkonomi på min uddannelse, men er ret sikker på at niveauet ikke svarer til HD del 1)

- Anbefalinger fra nuværende eller tidligere arbejdsgivere, der dokumenterer, at du har et vist lederpotentiale og er motiveret til at indgå i et progressivt karriereforløb (håber på at kunne få dette krav opfyldt, ved at vælge den rigtige arbejdsplads)

En MBA koster typisk op omkring 300.000-400.000 kr Arbejdsgiveren betaler en del af omkostningerne. Derfor er det også vigtigt for mig at vælge en virksomhed, hvor jeg tror på at der kan være udsigt til man kan udfolde sig.

Så mine spørgsmål til jer er:

- Hvilket arbejdsområde bør jeg stile efter at få på nuværende tidspunkt, for at gøre mig klar til mit næste mål i livet? (bredt spørgsmål, ja, men Der er sikkert rigtig mange forskellige meninger om hvad jeg evt. bør gøre)

Fra Aalborg
Tilmeldt 17. Mar 14
Indlæg ialt: 42
Skrevet kl. 15:44
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 2 person

Hej 

En spændende proces du er i gang med, og en jeg langt hen ad vejen kan genkende fra mig selv. 

Der er nogle overordnede ting jeg mener du bør være dig selv bevidst, og gøre op med dig selv, før du går i gang. 

En MBA uddannelse kan ganske rigtigt være et springbræt til spændende jobs og højere løn. Men hvad er din reelle begrundelse for at tage uddannelsen? Er det håbet om et karriereboost, den højere løn eller hvad er det egentligt der ligger bag? Det lyder lidt som om uddannelsen i sig selv er dit mål. 

Grunden til at jeg spørger er, at en MBA uddannelse er ganske krævende. Og hvis du skal sætte 10-20 timer af om ugen hen over 2 år, så skal motivationen være på plads. Ellers går man død i det. 

Birk1986:
- Hvilket arbejdsområde bør jeg stile efter at få på nuværende tidspunkt, for at gøre mig klar til mit næste mål i livet? (bredt spørgsmål, ja, men Der er sikkert rigtig mange forskellige meninger om hvad jeg evt. bør gøre)

Hvad er det  du har som langsigtet mål med din MBA, og har du tænkt på om det skal være en MBA med en specialisering? Umiddelbart bør du helt afgjort få nogle års ledelseserfaring ind på kontoen.

På en MBA uddannelse kommer du til at behandle emner som strategi, ledelse, HR, økonomi, regnskab, markedsføring mv. Det vil afgjort hjælpe dig meget, at du har haft fingrene i disse områder i praksis. På den måde har du noget at holde det teoretiske op mod. 

Birk1986:
En MBA koster typisk op omkring 300.000-400.000 kr Arbejdsgiveren betaler en del af omkostningerne. Derfor er det også vigtigt for mig at vælge en virksomhed, hvor jeg tror på at der kan være udsigt til man kan udfolde sig.

Det kan gøres billigere. Jeg har set MBA uddannelser ned til 125k i Danmark (mener det var Niels Brock). Samtidigt kan du betale det selv, evt via et bruttolønstræk hos din arbejdsgiver. Så betaler skattefar halvdelen, og det kommer dermed ned i en pris, hvor det er muligt at overkomme det selv. 

Når det er sagt, så er det typisk virksomhederne der betaler. Men her kommer jeg så tilbage til mit indledende spørgsmål, hvad er det du vil med uddannelsen? Fordi i de gode gamle dage før finans og gældskrisen var der mange virksomheder der gladeligt sendte medarbejdere afsted på uddannelse... herunder MBA. Men min opfattelse er, at før en virksomhed vil bruge 200.000 kroner på at uddanne en medarbejder, så vil de have, at der dels skal være et klart formål med det, og dels at de føler de får noget ud af det.

Sagt på en anden måde... virksomheden bruger ikke 200-300.000 kroner på at gøre dig til en interessant medarbejder. De bruger 200-300.000 kroner på at gøre dig til en ENDNU mere interessant medarbejder. Så du skal sørge for, at du allerede før din MBA uddannelse er en medarbejder som din arbejdsgiver ikke vil undvære. 

En stor del af de folk der gennemfører en MBA uddannelse skifter arbejde i løbet af de næste par år. Blandt andet fordi en række nye karrieremuligheder har åbnet sig for dem. Det er virksomhederne naturligvis også klar over, og de har i sagens natur meget lidt interesse i at betale flere hundrede tusinde kroner for at opkvalificere en medarbejder der så straks søger videre. 

Forvent derfor, at en virksomhed der betaler for din uddannelse dels vil have en plan for, hvordan deres investering i dig kan tjene sig hjem, og dels kan være indstillet på at opstille en række krav til dig. Det kan være krav i stil med at du skal være i virksomheden i en årrække efter endt uddannelse. Ingen virksomhed vil betale så mange penge for at pynte på dit CV. Men de kan godt overtales til at betale for det for at gøre en god medarbejder til en fremragende medarbejder. 

http://thefunck.blogspot.dk/

Fra Aalborg
Tilmeldt 17. Mar 14
Indlæg ialt: 42
Skrevet kl. 15:52
Hvor mange stjerner giver du? :

En enkelt tilføjelse. MBA er ikke en beskyttet titel. Det betyder, at alle om enhver kan udbyde MBA uddannelser. Du bør helt afgjort sørge for, at den uddannelse du vælger er akkrediteret. Det betyder, at den lever op til visse standarder, og at den dermed har væsentlig højere værdi på dit CV. 

Det betyder ikke nødvendigvis, at det er en bedre uddannelse end du ville få ved at tage en ikke-akkrediteret uddannelse. Men du kan ligeså godt sikre at du får fuld udbytte. 

http://thefunck.blogspot.dk/

Tilmeldt 23. May 08
Indlæg ialt: 3316
Fra  Easypie ApS Skrevet kl. 20:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er helt enig med Lars.

Jeg tror, at du overvurderer værdien af en MBA - Du vil langt lettere få lederansvar, hvis du kan levere nogle resultater på baggrund af din nuværende uddannelse. Hvis det senere bliver nødvendigt med meruddannelse, så skal virksomheden nok støtte dig.

Overvej at finde en målsætning rent karrieremæssigt, som du finder interessant. Jeg gjorde/gør selv løbende det, at jeg kontakter personligheder, som har opnået interessante resultater indenfor min branche eller bestrider en attraktiv jobposition. Derved udbygges netværk, men også i høj grad viden om, hvordan de er nået frem til deres sted i livet. Sidder i øvrigt selv med lederansvar for 45 mand i en alder af 25 år.

Ift. valg af arbejdsområde: Det naturligvis mere normalt, at søge ind i større virksomheder, hvor proceduren for investering i uddannelse er normalt.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)