Hej, Hustruen skal starte virksomhed med en veninde. De er blevet enige om et 50/50 ApS med indskydelse af kr 25.000,- hver. Alle stiftelsesdokumenter osv er gjort klart og vi vil stifte virksomheden snarest muligt. Til vores (dvs hustruen+min) ejerskab af de 50% af ApS'et påtænker vi at stifte et holdingselskab for at have et kreditorly og for at kunne disponere over evt udbetalte dividender fra ApS'et. Vi tænker at stifte holdingselskabet som et IVS med kr 1,- i indskudt kapital for derefter at låne det kr 24.499,- så det kan købe andelen i ApS-datterselskabet. I takt med at dividender bliver udbetalt fra ApS'et kan holdingsselskabet så nedbringe dets gæld til os indtil lånet er udbetalt. Derefter bygges kapital op i IvS-holdingselskabet indtil kr 50.000,- som påkrævet af selskabsloven, hvorefter det omdannes til et ApS. Hvad der sker dérefter ser vi når vi når så langt. Fire spørgsmål: 1) Giver dette anledning til kommentarer? Er der noget specielt vi bør være opmærksom på? Nogen ulemper vi bør være opmærksomme på? 2) Jeg forstår at lånet til holdingselskabet skal være på markedvilkår - kan vi blot bestemme at "markedsvilkår" for os er 1% rente om året med variabel tilbagebetaling således at lånet er fuldt tilbagebetalt om senest 10 år? Vi er klar over at vi skal sørge for at kapitalisere holdingselskabet så det kan betale disse udgifter uden at gå konkurs. 3) Hustruen har også ad-hoc model-opgaver (reklamer, film osv) som ikke er relateret til noget af ovenstående. Det drejer sig om en omsætning på kr 15-20.000 om året, max. Vi kunne godt tænke os at få dén indtægt ind i holdingselskabet/vores selskabstruktur så vi kan disponere over den til evt investeringer. Kan holdingselskabet rumme "model-aktivitet", eller skal et separat drifts-datterselskab oprettes til formålet? Hvis sidstnævnte, kan vi blot oprette et drifts-datterselskab om IVS med kr 1,- i kapital og så ellers følge de gældende regler for samme? 4) Bør vi få rådgivning af advokat og/eller revisor til opsætning af ovenstående? Stiftelsesdokumenter, vedtægter og ejeraftaler kan vi sagtens lave selv på baggrund af erfaring og gode råd her på forum osv, men bør vi sikre os grundig rådgivning i forhold til evt skatteforhold osv? Hvis ja, hvor vil I tilråde at søge sådan rådgivning? Vi har naturligvis ikke lyst til at betale en formue for det. mvh |
1 måske overveje at lånet skal være konvertibelt
2 markedsvilkår er de vilkår et tilsvarende lån kan optages til og uden sikkerhed vil det aldrig være 1% - du kan jo høre hvad banken vil tage for et lån på 25.000 kr i rente usikret - mit gæt er vi snarere taler 10% men i alle fald - markedsvilkår er kravet for en hovedaktionær
3 forudsat det ikke er løn arbejde men er egentlig selvstændig virksomhed kan I sagtens lave et IVS mere til det formål - ellers kan det være omgåelse af kildeskat at ha det i selvstændig virksomhed - læs evt http://johnhannover.blogspot.dk/2013/01/lnmodtager-honorarmodtager-eller.html hvor f.eks. Dansk Film Institut også er linket til, og hvor det stærkt anbefales medlemmerne at betragte selv film instruktører, skuespillere m.m. som rene lønmodtagere - I ser linket til DFI s juridiske rådgivning inde i mit - OM det passer på din kones film/reklame osv ved jeg så ikke.
4 Ja det ville jeg afgjort gøre trods alt - prøv ex dit selskab jacob tøjner - det er ikke så dyrt - han kan også råde om evt registrering af holding til andet end rent finansielt selskab - alternativt det du omtaler som ekstra IVS
HUSK - at for hvert selskab som I er hovedaktionær i skal i ha en lovpligtig arbejdsskadeforsikring - også selv for holding til ejeren desværre. Regn med ca 1800 kr som minimium per person/selskab + årsregnskab med konsolidering jo altid er lidt ekstra administration, og for en del vil forudsætte lidt hjælp
god vind med det John H