Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

En studerendes opstart af enkeltmandsvirksomhed

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 11. Sep 12
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 13:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer,

Jeg har over en  længere periode læst og lært om de forskellige virksomhedstyper samt love og vejledninger og bestemt mig for at starte med en enkeltmandsvirksomhed. Som software udvikler tager jeg løbende imod opgaver fra private som virksomheder og ønsker nu at håndtere disse opgaver fra en virksomhed af flere årsager.

I forbindelse med opstart af en enkeltmandsvirksomhed er jeg indforstået med følgende emner, men jeg vil være utrolig taknemlig for at blive kigget efter i sømmene:

1. Budgetter

Jeg skal udarbejde 4 budgetter: Privatbudget, etableringsbudget, driftsbudget og likviditetsbudget (http://startvaekst.dk/budget-opstart). På trods af at jeg sagtens kan se fordelen heri, er det nogle meget indholdsfattige budgetter jeg kan konstruere da jeg hverken har udgifter til kontor, udstyr eller andet. Jeg benytter mig af de computere jeg selv har købt privat i sin tid og det meste af min software er opensource. Mine udgifter er altså primært bestående af leje af webhoteller osv. som på stående fod ikke lyder på meget mere end et par tusinde om året.

2. VSO, momsfritagelse og egen løn

Derudover er jeg studerende og har brug for løbende at trække kapital ud til mig selv for de opgaver jeg laver, hvorfor jeg ikke tænker at jeg skal lade mig registere i VSO, når jeg ikke har i sinde at opspare kapital eller investere med virksomheden (http://www.amino.dk/wikis/erhverv/hvad-er-virksomhedsordningen-vso.aspx). Hvis jeg ikke er omfattet af VSO kan jeg dog ikke momsfritages. Er dette forstået korrekt og bør jeg undlade VSO registreringen?

3. Skat og bankoverførsler

Jeg forstår at det potentielt samlede overskud i min virksomhed tæller som min egenkapital og derfor indgår i min private forskudsopgørelse som B-indkomst når året er omme. Som jeg læser mig til kan jeg oprette en mellemregningskonto hvor jeg poster beløberne fra virksomhedens konto og sender dem til min Nem-konto når jeg ønsker at trække på kapitalen (http://www.amino.dk/forums/t/112671.aspx). Jeg indberetter herefter selv min B-indkomst på min forskudsopgørelse og gemmer posteringen på mellemregningskontoen i 5 år. Er der noget jeg overser her, eller er det bare lige ud af landevejen?  

4. Diverse

Jeg vil nu registrere mit CVR nummer, virksomhedsnavn og mit branchenummer. Til sidstnævnte, branchenummer, forestiller jeg mig efter en del research at vælge 62.01.00 som er Computerprogrammering (jeg udvikler primært webservices i form af hjemmesider eller systemer som efterfølgende sælges).

Til sidst har jeg flere steder læst tvivlsomt om lønsumsafgift, men forstår at det ikke er noget jeg skal forholde mig til i min situation?

Jeg har rendt i pendulfart i mit netværk for at forsøge at blive klogere, men det virker som om jeg måske anstrenger mig om noget jeg har overkompliceret i mit hoved. Det vil derfor være en kæmpestor hjælp hvis du vil kommentere min plan som den er beskrevet.

På forhånd tusind tak.

Lars Hartmann

Side 1 ud af 1 (1 indlæg)