Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

webshop kodning / udvikler mod betaling

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 12. Dec 12
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 10:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer

Jeg er ved at få lavet en webshop, men jeg ved ikke særlig meget om webudvikling/kodning og der er blevet rigtig mange problemer med hende som jeg har betalt for at lave det, så nu håber jeg der er nogle kloge hoveder der vil hjælpe!

Hun arbejder i Wordpress og er blevet betalt 60% forud for arbejdet. Hun sagde at den ville være færdig i løbet af 14 dage - 3 uger, der er nu gået 6 uger og den er nok ca. halvt færdig. Mine produkter kommer om ca. 3 uger men jeg tror slet ikke hun bliver færdig, og hun reagerer ikke på mail, opkald, beskeder, ja noget som helst.. det skal siges, at alt arbejde igennem hele perioden har jeg skulle trække ud ad hende, så det er langt fra første gang hun ikke svarer. (mockup tog hende over en uge – noget jeg ud fra min ufaglige betragtning ville tro tog MAKS 2 dage? Eller hvad.. det var en tegning jeg selv kunne have lavet bedre i paint.. hun brugte endda forkert firma)

1. Hendes eneste forsvar er, at det er ret billigt – 6000kr så jeg ved ikke hvordan det er i branchen, om nogen af jer overhovedet ville lave en hel webshop for de penge?

  1. Er det muligt at en anden kan overtage hendes halvt færdige arbejde og gøre det færdigt eller er det for svært at gennemskue en andens fremgangsmetode? Hvis ja hvor meget skulle en af jer have for at lave det – et slag på tasken?
  2. Hvad er mine muligheder, kan jeg gøre krav på det hun har lavet ind til videre, eller på andre måder få det, hvis hun lægger det på mit domæne? – lige nu arbejder hun fra sit eget link.
  3. Fremadrettet (såfremt vi engang bliver færdige) vil jeg aldrig i livet benytte hende mere, og vil derfor høre om det med vedligeholdelsen er muligt at få andre til at overtage?

Andet jeg bør vide eller har glemt at informere om?

Mvh Anita

Fra København S
Tilmeldt 6. Nov 09
Indlæg ialt: 1364
Skrevet kl. 10:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Har du det på skrift, hvad hun har lovet dig? Selvom tingene er billige, så skal man da stadig forvente at få tingene til tiden - men der er selvfølgelig en risiko for, at resultatet ikke er godt.

At hun benytter Wordpress burde være en fordel for dig, da det burde være let for en anden at overtage hendes arbejde.

Get your customers to be fans! Collect, display and engage. Go to DUCKSUITE and sign up for early access.

Fra København K
Tilmeldt 23. Oct 13
Indlæg ialt: 15
Fra  COS Consult Skrevet kl. 10:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anita.

Det lyder da uheldigt. Nu ved jeg ikke hvor kompleks siden er, men 6000,- er umiddelbart ikke VILDT billigt for en webshop til en mindre forretning.

 

Kan du sende mig en PB med link til siden, samt en kortere beskrivelse af hvad der skal laves/projektbeskrivelse - så skal jeg se hvad jeg kan gøre, og hvad det evt. skal koste ;-)

 

Mvh.

Carl O. Schultz
COS-Consult.dk

Tilmeldt 12. Dec 12
Indlæg ialt: 4
Skrevet kl. 10:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej KennM

Mange tak for dit svar, ja jeg har det på skrift, det lyder godt, men det kan jo være meget svært at få noget af det hun har lavet ud af hende hvis hun i forvejen ikke svarer, tænker jeg. Er der nogen muligheder for at kopiere det der allerede er på en hjemmeside eller sådan?

Mvh Anita

Fra Helsingborg
Tilmeldt 3. Apr 05
Indlæg ialt: 6555
Fra  TextReactor Skrevet kl. 10:28
Hvor mange stjerner giver du? :

primeracicar:
Hendes eneste forsvar er, at det er ret billigt – 6000kr så jeg ved ikke hvordan det er i branchen, om nogen af jer overhovedet ville lave en hel webshop for de penge?

Bruger hun en skabelon og plugin eller skal det laves fra bunden? Jeg har set priser på webshops på 10.000, 100.000 og i millionklassen.

Hvis jeg var dig så vil jeg ikke bruge det hun har lavet fordi jeg tvivler på at det er af en kvalitet så det kan bruges. Det bedste du kan gøre er at oprette en annonce på Amino Freelancer og få nogle bud ind der. Men det kræver også at du allerede på forhånd ved hvad du vil have lavet på shoppen og hvordan den skal se ud.

Men du skal med det samme skrive til hende og stoppe hendes arbejde og evt. kræve pengene retur. Du skal dog nok ikke gøre dig nogle forhåbning om at få det betalte retur. Betragt det som lærepenge.

Tilmeldt 7. Nov 12
Indlæg ialt: 25
Fra  Moodings.com Skrevet kl. 10:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anita,

Først og fremmest er jeg ked af at høre om din oplevelse. Prisen er (meget) billig, men den afhænger jo selvfølgelig også af, om det er custom design eller baseret på en eksisterende template. Jeg har forsøgt at svare kronologisk på dine spørgsmål:

1) Det kommer meget an på kvaliteten i det hun har lavet (på så lille et projekt kan det næsten bedre betale sig at begynde forfra) og hvor meget hun rent faktisk har lavet. 

2) Du kan ikke gøre krav på andet end at få tilbagebetalt dine penge grundet misligholdelse af kontrakten (hvis der er en kontrakt). Hvis hun lægger det på dit domæne skal du fjerne hendes adgang (ændre koden) så har du jo faktisk fået det.

3) Intet problem. 

Hos Moodings.com bruger vi Beyondweb som udviklere (NB: vi ejer en del af dem) og de kan sagtens løfte opgaven, og også til en fornuftig pris, hvis du bruger mig som reference Wink. Prøv at skrive til Hans-Christian på hcr@beyondweb.dk og sig, at Alexander har sendt dig. Så kan de komme med et tilbud på det hele, og få dig i luften, så du kan lægge hele miseren bag dig!

Held og lykke med fremtiden :)

Mvh Alexander

Fra Viborg
Tilmeldt 28. Jan 14
Indlæg ialt: 120
Skrevet kl. 10:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anita

En træls oplevelse du har fået dig der!

Jeg vil også råde dig til at starte helt forfra og indhente nye tilbud.

Hos Justworks kan du få en komplet hjemmeside + webshop for 598,- ekskl. moms om måneden. Dette er inkl. hosting, licens og support.

Det er 7176,- ekskl. moms for 1 år med hosting, licens og support.

Ikke nok med det, så har vi en leveringstid på 14 dage fra aftalen er på plads.

Hvis du har lyst til at høre mere, er du velkommen til at sende en mail til it@justworks.dk, og få et uforpligtende tilbud.

Mvh

Mathias

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 31. Aug 11
Indlæg ialt: 587
Fra  Eos Web I/S Skrevet kl. 11:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Allerførst. 6000 kr er billigt for en webshop. Det kan godt være nogen gør det endnu billigere, men jeg ville personligt aldrig levere en webshop for 6000 kr. - heller ikke selvom det var baseret på en færdig skabelon. Kunden skal forhåbentlig også tages med ind i nogle beslutninger og vejledes, der skal tilpasses en masse og der skal være tid til at give kunden en god oplevelse. Det ville jeg ikke kunne gøre for 6000 kr - heller ikke selvom jeg er studerende ved siden af, og derved ikke kræver så høj en timeløn (Jeg tager 400 kr).

primeracicar:
Er det muligt at en anden kan overtage hendes halvt færdige arbejde og gøre det færdigt eller er det for svært at gennemskue en andens fremgangsmetode? Hvis ja hvor meget skulle en af jer have for at lave det – et slag på tasken?

Ja, men du bliver så nødt til at indgå en aftale med hende. F.eks. at hun kan beholde de 60% mod at du så beholder det hun har lavet indtil nu. Du kan f.eks. ikke bare sende hendes arbejde til en anden og samtidig nægte at give hende betaling.

Spørgsmålet er så om det overhovedet kan betale sig at arbejde videre ud fra. Hvis du godt kan lide designet eller stilen, så tag et par screenshots og find ud af om det er et tema. Screenshots kan selvfølgelig ikke bruges af en designer til at lave nøjagtig det samme, hvis hun selv har designet det, da hun så har ophavsret - Men hvis det er en designstil, som i er blevet enige om, så kan det jo sagtens bruges til inspiration til den nye designer og til at forklare ham/hende hvilken stil du vil have. Hvis det er et tema, så kan den nye designer blot finde og købe det igen.

Ud fra det indtryk du giver af hende, så ville jeg ikke vælge at benytte hendes arbejde til en ny designer. Det er nok bedre at der startes forfra. Hvis du ikke længere stoler på at hun kan levere, så ville jeg også prøve at komme ud af det, så hurtigt som muligt, så du ikke spilder flere penge og mere tid.

Fra Aarhus
Tilmeldt 7. May 13
Indlæg ialt: 967
Skrevet kl. 11:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Det lader ikke til det er helt unormalt her på Amino at du kan få hele og færdige webshops fra 800,- og så opefter.

Hvad man får for det, har jeg desværre ingen anelse om, men jeg kan da konstatere at det ikke er helt gnidningsfrit hver gang kva af tråde som denne.

Jeg tror ikke at du skal fokusere på konceptet om hvorvidt der er nogle der vil lave noget for dig inden for en given økonomisk - for det vil der altid være. Men ligesom med alt andet her i verden, så gælder det samme altså også for udvikling: man får hvad man betaler for.

Jeg ville personligt ikke kunne lave en webshop for dig til 6.000,- (eller, jeg kunne godt, men jeg vil ikke). Der vil simpelthen forsvinde for mange timer til at jeg kunne skabe en reel indtægt, også efter at mine samarbejdspartnere er blevet betalt for deres del af arbejdet.

PHP Freelancer med speciale i Laravel og API integrationer

Side 1 ud af 1 (9 indlæg)