I morgen gæster Brian Petersen fra addwish Amino-TV.
Har du spørgsmål du gerne vil stille ham? Det kan være alt fra opstart, kapital, forretningsplan eller..?
Addwish er en online ønskeseddel, der gør det nemt at give og modtage de rigtige gaver. Bag servicen står Brian Petersen og Kasper Refskou Jensen
Fra fritidsprojekt til fuldtidsarbejde
I starten foregik Brian og Kaspers arbejde med Addwish som aften- og weekendarbejde, da de begge sad i fuldtidsjob, de ikke umiddelbart kunne afslutte. I dag er situationen anderledes, men der er stadig en evig kamp om prioritering af tid og ressourcer, hvilket kan være udfordrende.
Online ønskelister
Addwish er en online ønskeliste, der hjælper med at koordinere, hvem der giver, hvad til en hvilken som helst højtid.
”Man har mulighed for at bygge sin ønskeliste både ved at skrive ønsker ind direkte på www.addwish.com, men også via alle de partnerbutikker, der benytter Addwish som ønskeliste på deres site. Inden for ganske kort tid, vil du også kunne udbygge din ønskeliste, imens du er på farten via vores app,” fortæller Kasper
Addwish modtog en fornuftig seed-investering fra en venturefond, og de har lige nu fokus på vækst i organisationen, samt hos partnere og brugere.
”Vi har relanceret vores gamle site, GiftManager og hedder nu Addwish, og har lanceret på seks forskellige sprog.Vores service er i sin grundstruktur meget viral, og vi kan se, at spredning af ønskelister tager fart. Så vi forventer, at i takt med at vi forbedrer og styrker vores service, at vores brugere bliver mere og mere tilfredse med det, vi bidrager med til folks daglige brug af nettet. Over for vores partnere søger vi at danne nogle strategiske partnerskaber med centrale webbutikker både i Danmark, men også i USA, England, Tyskland og andre lande,” fortæller Kasper
Du kan læse mere om adwish her: www.addwish.com
http://trendsonline.dk/2013/08/05/addwish-online-onskesedler/