Suk.... Jeg er kun 41 år gammel, og jeg føler mig VIRKELIG gammeldags i den verden jeg lever i. Jeg forventer stadig, at jeg bliver betjent når jeg kommer ind i en butik, og det af engageret personale. Det samme forventer jeg på nettet, men jeg synes at jeg gang på gang oplever det præcist modsatte. Er det at hjælpe kunden gennem købsprocessen virkelig blevet umoderne? - Er handel på vej ad samme spor som lægerne, hvor kunderne også ved alt om sygdommene allerede inden de kommer til lægen? Jeg synes det er en kedelig tendens, der sikkert ender med at vi alle ved lidt om alt, og ingen ved alt om lidt. |
Det er billigere at have ikke-uddannet personale, og mindre penge på lønninger = flere penge på kontoen. Alt efter hvor store og dominerende brands og virksomheder vi taler om har disse jo mulighed for et vist form for monopol. Fx bryder jeg mig ikke om den lokale Fona, og har jeg ikke tid til at gå i byen efter det jeg skal bruge, jamen så må jeg handle der. Også vil de s**** på om jeg får god service.
Jeg er enig i at der burde være bedre service i mange butikker, og jeg tror måske problemet er en inkompetent ledelse. Det virker så let og ligetil at opbygge et godt brand, men for mange er det nok mere tillokkende at ansætte ludere og lommetyve, der ikke kræver så meget i løn.
Spørgsmålet om hvordan man hjælper kunden er jo i høj grad et hot-topic, og jeg kender flere der starter virksomhed med det formål at skabe nye forretningsmodeller på dette grundlag. Jeg tror det handler om at være ærlig mere end noget andet. "Ja, vi er dyrere, men til gengæld kan du altid levere varen retur til os på 10 minutter fordi vi befinder os på den anden side af vejen". Det er især et problem i telebranchen, hvor kvantificeringen af funktioner, pixels, skærmstørrelse, harddisk-kapacitet osv. bliver smidt i hovedet på kunden. Man fokuserer ikke på hvordan man skaber en bæredygtig forretning, hvor man søger at sælge kunden det produkt der passer bedst til ham/hende, men vil i stedet hellere forsøge at skubbe "månedens tilbud", fordi det har chefen sagt man skal!
Oplysning og information er vejen frem. Både for kunder og for virksomheder.