Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ung studerende der søger inspiration og gode råd

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 6. Dec 13
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 12:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Kære Aminoer.

Jeg er 17 år gammel og studerer HHX i Sønderborg.

Jeg har længe gået og snakket med venner om, hvordan man kunne starte et eller andet småt. Bare komme i gang med et eller andet. Men jeg tror lidt problemet er, vi synes ikke rigtig at kunne fornemme hvilke markeder der er særligt interesse for.

Håber i kan hjælpe. Hvilke markeder er gode at starte på og evt. gode erfaringer med det at starte som ung og uerfaren.

Tak på forhånd.

Mvh. Alexander :)

Fra København K
Tilmeldt 21. Feb 12
Indlæg ialt: 130
Fra  Liv'IN - www.livin.dk Skrevet kl. 13:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Det skal være omvendt!

I skal have et eller andet særligt:
Viden, en god ide eller nogle evner der kan bruges til at skabe en forretning. 

Find ud hvad Du/I kan bedre end andre og start derfra. 

Fra Aalborg
Tilmeldt 2. Feb 11
Indlæg ialt: 373
Skrevet kl. 13:28
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Alexander.

Jeg vil dele en lille historie med dig fra mit liv. 

Jeg er selv studerende, og startede sammen med en kammerat for lidt over 1½ år siden. Vi købte os et domæne og et webhotel. Her lavede vi en affiliate side omkring casino og betting (læs: proppet marked med kæmpe konkurrence). Det var ikke en stor side, den var ikke vanvittigt flot, men vores mål var bare at skabe en lille indtjening mens vi hyggede os - og det fik vi. Den brugte vi på indkøb af varelager til www.kanelpulverslukker.dk - endnu et lille projekt, som skulle give en lille indtjening. Den går forrygende den dag i dag, trods vi kun sælger vores produkter til afhentning. Men nu er det blevet sjovt, for nu har vi et godt overskud på kontoen, og faktisk også investeret i et større projekt, som forhåbentligt giver afkast til nye projekter, og pludseligt har vi en biks kørende med forskellige sider. Og det perfekte er jo ved vores situation, at vi er studerende og derfor ikke partout SKAL ud og lave en indtjening for at få brød på bordet(Jeg har det i hvert fald fint på SU(?)), og vi har det pisse fedt mens vi gør det.  

Min lille anekdote fra det virkelige liv har nogle moraler: 

- Det er ikke nødvendigt at have mange penge for at starte noget. Vi startede for ca. 300,- DKK. Generelt kan jeg godt lide forretningskoncepter der bygger på minimale udgifter, for hvordan skal du kunne gå bankerot hvis du ingen udgifter har(??)

-  Ting tager tid, og hvis i starter NU vil i være lykkelige for det om 1 år!

- Gør det med en du holder af. Min kammerat og jeg bakker hinanden op, vi hygger os i hinanden selskab og vi pjatter mens vi arbejder - ja faktisk føles det slet ikke som arbejde, men vi tjener penge på det! Det kan godt være du er mere en forever-alone kinda guy. Men det kan virkeligt anbefales hvis du har en du bare klikker med.

- Du behøver ikke at finde et hul i markedet, eller have den store Ole Opfinder-hat på. Se på vores første side - du kunne næsten ikke finde den på google om du så ledte efter den, fordi der var så gigantisk stor en konkurrence. Du kan lave en webshop om smykker til kvinder baseret på dropshipping, læs/se youtube om social media marketing og spred den. Skab din første indtægt og lad den rulle. Eller start en affiliate side om studerende der skal flytte i lejligheder, med guides til møbler, interiør osv. og prop den med affiliate links. Det behøver ikke at være noget banebrydende raketvidenskab! (men selvfølgelig ok hvis du finder på det næste snapchat). 

Derudover, så giver det bare SÅ meget føling med tingene, at sidde og lege med det. Marketingsdelen, social media marketing, SEO optimering, at sidde og rode i hjemmesidens backend, bogføring osv. Du kan læse meget i bøger, men det her er praktisk erfaring du kan bruge til noget! Det giver dig hår på brystet til du kommer ud i den virkelige verden, det er jeg helt sikker på! 

Held og lykke med det Alexander! 

Anmeldelser af Slyngevugger - Moonboon Slyngevugge, Membantu Slyngevugge, Nonomo Slyngevugge - Slyngevugge Motor, Slyngevugge Stativ. Alt om slyngevugger!

Tilmeldt 6. Dec 13
Indlæg ialt: 13
Skrevet kl. 13:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Claus.

Tusinde tak for svaret! Det var præcis det svar jeg søgte.

At få at vide at man ikke desideret skal finde en svaghed på et marked eller komme med den nye opfindelse. Tusinde tak for motivationen til tjekke op de links du smed og jeg vil helt sikkert gøre hvad jeg kan få at få noget ud af det.

Mvh. Alexander.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)