For et par måneders tid siden læste jeg dette indlæg, skrevet af Soulaima Gourani, en kvinde som jeg har stor respekt for. I sit indlæg fortæller Soulaima om sine hårde opvækstvilkår, og hvordan disse har gjort hende til ”lidt af en hård banan”.
Som en direkte modsætning til verdens hårde bananer, har Soulaimas indlæg skabt et personligt behov for at adressere en generel tendens og dele mine tanker omkring ”det at være følsom”, samt hvordan dette ofte forveksles med ”det at være svag” – især i arbejdsland.
Mange tak for de rosende ord - det betyder meget for mig. Det er jo et meget personligt indlæg - så det gør mig meget glad for at i både har taget godt imod det og forhåbentligt finder det relevant?