Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Bogføring i e-conomic / afskrivninger / købe bil ud af pers. ejet firma

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 3. Sep 13
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 21:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej, jeg har lige købt e-conomic som bogføringsprogram - og det virker dejligt enkelt at arbejde med når man kun er en enkeltmandsvirksomhed (VSO).

Min bogholderviden er dog en anelse støvet (og min tegnebog tom som så mange andre iværksætteresSmile), så jeg håber der er en venlig sjæl herinde der kan fortælle mig om jeg er helt forkert på den eller ej.

* På min firmabil betaler jeg skat af fri bil, jeg formoder her at beskatningen går under "Personalegoder"

* Når jeg betaler ydelse på lånet hver måned (afdrag og rente) skal afdrag så ikke bogføres på "kontante hævninger" og rente på "renteudgifter"? Jeg har tidligere hørt herinde at afdrag sidestilles med kontante hævninger og jeg derfor også skal svare skat af disse kontante hævninger.

* Bilen, som er købt i år, skal vel bogføres under tilgang "driftsmidler"

* Afskrivningen på bilen, skal den foretages hver måned under "afskrivning driftsmidler" under "drift" eller under "Driftsmidler årets afskrivninger" i balancen.

Herudover er der en ting jeg hele tiden bliver ved at bokse med i mit lille hoved: Bilen er reg til mig som privatperson, det samme er lånet. Nu er det en personligt ejet virksomhed, hvorfor det i sig selv ikke er et problem. Den er indgået i virksomheden da den blev købt. Hvis jeg fx. næste år vil købe bilen ud af firmaet til den afskrevne værdi, hvordan gør jeg det. Jeg skal vel ikke betale virksomheden den sum penge jeg køber den for, idet den heller ikke har betalt mig for prisen på bilen - men blot afdragene som vel skal bogføres under kontante hævninger. Skal jeg betale bilen "igen" går det jo helt galt.

Jeg kan vel heller ikke bogføre bilen under "tilgang driftsmidler" med mellemregningskontoen som modkonto? For så er der jo tale om et ret stort privat udlæg, rentebyrden ville så ikke være reel her - meen, det virker ikke rigtigt nogen af de forslag jeg har listet op ovenfor.

 

Håber der er en der har tid og overskud til at støve min viden af - og er der en der har svar på den sidste del, ja så har jeg da et alvorligt hovedbrud mindre.

 

Hjertelige hilsener, Peter

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46449
Fra  John Hannover Skrevet kl. 21:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan jo absolut vente og se om en revisor giver konkret svar på hvert punkt men jeg ville føle mig lidt på gyngende grund her i sammenblanding privat og virksomhed OG VSO, synes der er et par punkter jeg rynker lidt bryn af - men jeg forstår den tomme tegnebog så vent på en revisor, men får du ikke et, så tror jeg du for et mindre beløb kan få helt konkret svar fra en revisor, og er du ikke ret stensikker på VSO, så tror jeg det kan være nogen af de dummeste penge du har sparet, ved ikke at få en gennemgang, både af OM du skal være i VSO og det konkrete.

ER DER REVISOR ELLER ANDEN KYNDIG DER VIL MELDE IND KONKRET?

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 3. Sep 13
Indlæg ialt: 24
Skrevet kl. 22:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John - du har helt sikkert ret i det med pengene til revisoren. Revisorer er efter min mening altid deres penge værd, men det med den tomme tegnebog blokerer lige for den del ptSmile.

Jeg er egentligt bare hunderæd for at gemme alle mine bilag i en papkasse og ikke vide hvordan min økonomiske verden ser ud, for der kan jo let gå mere end 7-8 måneder før jeg skal have fat i en revisor (og har råd til at betale ham).

Og har jeg haft skæve forestillinger eller forventninger, ja så kan jeg jo ende lidt med en skattegæld jeg ikke kan overskue:)

 

Hav en god aften, Peter

 

 

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)