Hej folkens, |
Hej Jens,
Det er 100% deres fejl og de kan ikke komme efter dig på nogen måde her.
Du har fået en ordrebekræftelse/faktura og af den fremgår hele aftalen mellem jer, hvad angår priserne. Når du har betalt og fået varerne, så er den historie slut og så er der ikke mere at komme efter.
De er nødt til at æde deres forglemmelse selv. Du som kunde kan jo ikke vide, hvad deres varslede prisændringer er - og opkræver de ikke de forhøjede priser, så kan man ikke forvente at få en efterregning.
Jeg ville tage kontakt til din kontaktperson i virksomheden og spørge om han overhovedet er bekendt med, at de har sendt dig en ekstra regning. Hvis svaret er ja, så fortæl ham at det virkelig er dårlig stil ikke at ringe om det først - og i det hele taget, så er løbet bare kørt for dem. De har ingen steder dokumentation for at de kan rette dette krav mod dig og du har en ordrebekræftelse fra tidligere, hvor det er andre beløb, der er gældende og alene dette kan du forholde dig til.
Afvis kravet. Forsøger de sig yderligere, så handl et andet sted fremover.