Jeg ved godt dette er en ældre tråd. Men jeg tror nu alligevel stadig den bliver læst, da den omfatter et relevant emne: Finansiering af startup (via fonde og legater). Der er sket en udvikling indenfor dette område den seneste tid. Her tænker jeg ikke på Horizon 2020 og nationale støtteordninger, der henvender sig til startups langt senere i udviklingsforløbet (eks. EUDP, MUDP, GUDP, og Markedsmodningsfonden). Jeg tænker på finanseringsmuligheder til iværksættere, der endnu ikke har oprettet et CVR nr. Eller lige har oprettet et. Der er kommet mere fokus fra aktørerne i Erhvervsfremmesystemet på, at det skal være nemmere at komme igang som iværksætter = nemmere at sikre den nødvendige finansiering. Af (relativt) nye tiltag kan nævnes Iværksætterpilotordningen og WeLoveStartups. Iværksætterpilotordningen kan yde et legat på 14.473 kr. om mdr. i op til 12 måneder. Mens WeLoveStartups kan give et legat på op til 75.000 kr. til innovative og passionerede iværksættere. Inno-overblik.dk har skrevet en blog om finanseringsmuligheder til opstart af virksomhed |
Succes med søgning af Fonde.?
Tilmeldt 9. Apr 15
Indlæg ialt: 6