Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

"Skønheds" webshop - Hvad gør jeg nu? HJÆÆLP!!

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 24. Jun 13
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 23:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej, Jeg har leget meget med tanken om at starte en webshop med de nyeste trends inden for "skønhed".

(VIL LIGE SIGE AT JEG ER FULDSTÆNDIG UVIDENDE OM HVORDAN)!

Jeg skal uddanne mig til kosmetolog næste år, og har valgt at tage kurser i diverse ting.

Nogle af tingene webshoppen skal indeholde er : hair extensions. eyelash extension. voks kits. gele negle. akryl negle. tand blegning osv osv :)

Nu står jeg så med et "okay" beløb til at starte det her stille og roligt op.. 

MEN .. 

Hvordan finder jeg billige produkter (som stadig er god kvalitet) så jeg kan tjene på det? Nogle anfebalinger?

Jeg er ikke teknisk anlagt OVERHOVEDET! Så er der nogle i kan anbefale til at lave en flot og brugervenlig hjemmeside? til en god pris?

Hvordan markedsfører jeg mig bedst? skulle jeg evt finde en partner som har styr på de tekniske ting eller hvordan gør jeg det her bedst?

Og hvis der er noget jeg ikke har spurgt om som jeg ellers burde gøre, er jeg meget interreseret i ALLE råd! Det her skal bare lykkes :) 

- En sidste ting, er der nogle der har haft gode erfaringer med dhgate.com? 

Hvis i har gode råd og erfaringer - er i også velkomne til at skrive til mig på - Shoullay91@hotmail.com

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 00:49
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Shoullay:
Hvordan finder jeg billige produkter (som stadig er god kvalitet) så jeg kan tjene på det? Nogle anfebalinger?

En hurtig Google søgning gav mig følgende resultater:

http://www.qmode.dk/sider/engros-salg-af-hair-extensions

http://www.myextensions.dk/da/forhandler-rabat

http://www.bd-store.dk/shop/cms-15.html

En mulighed kunne også være fra Asien/Kina, men du kan regne med at skulle bruge længere tid på at finde leverandører, få produkterne sendt til Danmark, told, teste kvaliteten på produkterne etc.

Shoullay:
Jeg er ikke teknisk anlagt OVERHOVEDET! Så er der nogle i kan anbefale til at lave en flot og brugervenlig hjemmeside? til en god pris

Der er nogle overvejelser, du skal gøre dig her. Skal du have en hostet løsning eller en open source løsning?

Med en hostet løsning "lejer" du dig ind i ét system, som du typisk betaler et beløb for pr. måned. Virksomheden, der ejer systemet bestemmer selv, hvilke funktioner systemet skal have. Det vil sige, hvis du vil have udviklet en speciel funktion f.x, så skal du ikke nødvendigvis regne med at kunne det. Der er altså nogle begrænsninger. Men hvis der sker et eller andet, shoppen går ned etc., så kontakter du bare din leverandør og de burde fikse problemet gratis.

Med en open source løsning er der ingen begrænsninger. Du kan lave alle de funktioner, du har lyst til, så længe du har pengene. Du betaler ikke noget fast beløb pr. måned for systemet, da det er gratis. Men hvis shoppen går ned eller et eller andet bliver galt, så skal du selv have penge op af lommen til en programmør, som typisk koster 300-750 kr/timen.

Der er altså fordele og ulemper med begge løsninger. Hvis du vil have en hostet løsning, vil jeg anbefale dig at kigge på Shoporama. Hvis du vil have en open source løsning, vil jeg anbefale Magento eller Prestashop.

Shoullay:
Hvordan markedsfører jeg mig bedst? skulle jeg evt finde en partner som har styr på de tekniske ting eller hvordan gør jeg det her bedst?

Der er som udgangspunkt tre muligheder:

1. Du kan gøre det selv

2. Du kan betale dig fra det

3. Du kan finde en partner

Der er fordele og ulemper ved alle mulighederne.

Har du tiden til at lave du selv? Er du villig til at sætte tid af til at læse om markedsføring, tage på kurser, konferencer etc. Konkurrencen er benhård, så hvis du ikke er god til markedsføring, taber du til dine konkurrenter.

Der findes rigtig mange virksomheder, der hjælper med markedsføring. Mange af dem er rigtig dygtige, men der er også et par stykker, der ikke er dygtige. Det handler om at finde dem, der er dygtige. Virksomhederne tager typisk en fast timepris på 500-1.500 kr, eller du kan aftale en fast pris pr. måned.

Hvis du vil satse bredt på din markedsføring, hvilket ofte er en god idé, så du ikke lægger alle æg i én kurv, så skal du typisk samarbejde med 2-3 virksomheder, som hver især er dygtige indenfor deres felt.

En partner er også en mulighed, men det vil jeg hellere anbefale dig at undersøge nærmere, når du har fået gang i virksomheden og er begyndt at få kunder. Dem der er dygtige har et fast arbejde eller en virksomhed selv, hvor de får en god løn. Og det er dem, du skal finde. Men du skal ikke regne med, at de siger deres job op for at blive partner i din nystartede virksomhed eller tage mange timer ud af deres allerede fuld bookede kalender.

Jeg vil anbefale, at du kombinerer mulighed 1) og 2) til at starte med.

Læs lidt om online markedsføring først. Få lidt viden om emnet. Find ud af, om det er noget du selv vil arbejde med eller betale dig fra det. Find også ud af, om det er noget bestemt du vil arbejde med, og noget du ikke vil arbejde med.

Hent gratis versionen af Webshopbogen, E-pusher, lyt til dette podcast, Pottercut, The Industrial Geeks.

Spørg herefter herinde på Amino, hvilke virksomheder kan anbefales til det, du vil outsource. 

Side 1 ud af 1 (2 indlæg)