Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Lejekontrakt - Udlejer kræver Kautionist ?

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 29. Jul 06
Indlæg ialt: 581
Skrevet kl. 11:43
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Alle,

Jeg er ved at læse en kontrakt til et nyt lejemål vi gerne vil indgå til vores firmalokaler. Der er tale om lokaler med en årlig husleje på omkring 250.000,- + forbrug.

I lejekontrakten er jeg lige faldet over at der til sidst ved underskrift er lagt op til både underskrift af vores firma, men også af mig personligt "som Kautionist". Vores firma er i ApS form, og jeg ejer 100%.

Skal siges at jeg allerede inden jeg selv satte mig ned og læste, har sendt det til Advokat for god ordens skyld, så han kan formentlig også svare. Men vil også gerne høre jeres mening herinde.

I kontrakten er jeg i forvejen gået med til 5 års uopsigelighed fra vores side. Netop derfor bekymrer kautionistdelen mig utrolig meget. Lige nu er det eneste sted i verden hvor jeg står som kautionist for firmaet, overfor Banken. Men på denne måde vil jeg i 7-9-13, katastrofetilfældet kunne hæfte personligt for flere års husleje ?

Mit spørgsmål er; Er det normalt for erhvervsudlejning at man som udlejer kræver kautionist for lejere i selskabsform ? Selvom jeg personligt godt kan forstå at man vil have sikkerhed, men synes på den anden side også at det er meget aggressivt.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46432
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:52
Hvor mange stjerner giver du? :
Det er vel ikke en typisk standard, men vi hører for nyligt i tv, at der også til ApS former kommer flere og flere krav om personlige kautioner fra leverandører og ja åbenbart også fra udlejere. Jeg ville bestemt prøve at forhandle den bort, evt via depositum og andre kombinationer, men jeg tror det bliver mere og mere almindeligt, og vent til iværksætterselskaberne kommer, der bliver nok endnu mere almindeligt
Vh

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Esbjerg
Tilmeldt 23. Sep 05
Indlæg ialt: 4105
Skrevet kl. 11:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kenneth

Skal det forstås således, at I har forhandlet pris, uopsigelighed m.m., og først ved kontraktens underskrivelse bliver du opmærksom på dette?

Hvis det er korrekt mener jeg bestemt ikke det er noget du skal acceptere uden at i genforhandler kontrakten, for det er jo en klar forringelse af dine betingelser.

Tilmeldt 18. Mar 10
Indlæg ialt: 455
Fra  Cicoor Host & Saas ApS Skrevet kl. 12:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Så vidt jeg kan se så er det købers marked, så jeg synes at du skal brokke dig. Det virker som om at de har sat det på i håb om at du ikke tænkte over det og bare skrev under

Jeg kan oplyse at vi kun har 3 måneders opsigelse, dog skulle vi binde os for et år, men det er også til forhandling.

Fra København
Tilmeldt 31. Mar 09
Indlæg ialt: 211
Fra  Bravo Media ApS - Webbureau Skrevet kl. 12:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Lige nu er det købers/lejers marked... en ting er at du binder dig i 5 år!.... Men at du også skal kausonere personligt lyder da helt ude i hampen...

Hvis du ikke er tvunget til at tage lige netop det lejemål, ville jeg melde et klart rungende "nej"  - og lave aftalen på de oprindelige vilkår eller rykke videre.

Han kausonere vel hellere ikke personligt..... i tilfælde af at han er nødt til at sælge bygningen eller lignende går jeg ud fra?



Tilmeldt 29. Jul 06
Indlæg ialt: 581
Skrevet kl. 14:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Mange tak for svarene indtil videre.

Vi har som sådan gået igennem en forhandling, men er ikke færdige da dette er første udkast til kontrakten jeg ser.. Indtil nu har forhandlingerne gået på beløbet af huslejen samt ting jeg ville have udlejeren til at gøre.

Uopsigeligheden har vi forhandlet os frem til. I forhandlingen har jeg accepteret 5 år uopsigelighed, samt at vi tog nogle flere m2 end først bestemt, for at gøre nogle andre lejemål nemmere for udlejeren at leje ud. Til gengæld for disse to ting, har vi fået et kontant afslag i første års husleje på omkring 25k (for de ekstra m2) og godtgørelse på 27k til nogle sikringsmæssige installationer ifht. forsikringen (for de 5 års uopsigelighed).

Da jeg sagde ja / selv foreslog uopsigeligheden, havde jeg bestemt ikke tænkt over at jeg selv skulle kautionere. Det er ikke fordi de har tilbageholdt det - men de har heller ikke nævnt det. Netop derfor jeg tænkte det måske var ret standard? (ligesom udlejer selvfølgelig heller ikke til forhandlinger nævner at vi skal have tilladelse til at sætte store skilte op mm.) Men ellers tænker jeg egentlig også ligesom Cicoor Host at de har sat det på i håb om at man bare skrev under uden brok.

Jeg har ingen problemer med at sætte mig i udlejers sted, jeg ville heller ikke leje ud uden at jeg var sikret i alle leder og kanter. Men som Peter nævner - så står udlejer sjovt nok ikke selv som kautionist hvis jeg skulle få lyst til at sagsøge dem / får problemer med depositum mm.

For mig er det komboen med kontant depositum, uopsigelighed og kaution der tilsammen giver en ret skrap kontrakt - ikke i min favør i hvert fald.

Min bankmand har tillige gjort mig opmærksom på at de bruger 3% rentestigning i feltet omkring prisindekstallet - hvilket skulle være højt. Dertil gør de brug af §13 reglen omkring markedspris (de kan regulere i 4 års intervaller).

Tilmeldt 29. Jul 06
Indlæg ialt: 581
Skrevet kl. 14:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Nu hvor jeg fik skrevet så meget, vil jeg lige komme med de sidste punkter også, da det netop er hele sammenhængen jeg ikke bryder mig om.

Udover de nævnte ting så;

Accepterer de ikke bankgaranti for de ca. 100k Depositum. Det skal være kontant bet.

Har de ingen uopsigelighed deres vej. De er underlagt §61 hvor de kun må smide os ud hvis de selv skal bruge lokalerne etc. De har 6 måneders opsigelse. Så i princippet kan de sige når som helst at de selv skal bruge lokalerne og så smide os ud med 6 mdr. varsel. Tror dog ikke de vil have noget imod at binde sig et par år her.

 

Tilmeldt 3. Oct 10
Indlæg ialt: 1504
Skrevet kl. 14:26
Hvor mange stjerner giver du? :

at der også til ApS former kommer flere og flere krav om personlige kautioner fra leverandører

og det bliver sandsynligvis til "altid" for IVS

Tilmeldt 29. Jul 06
Indlæg ialt: 581
Skrevet kl. 14:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hov vil lige rette mig selv. Ifht. det med pristalindekset, så er det 3% min. stigning af huslejen årligt. Dette bruges umiddelbart normalt af udlejer til at inflationssikre huslejen. Men skulle ifølge min Bankmand være voldsomt med 3% i disse tider ?

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Kenneth

Tiderne er aldrig normale og det er forståeligt at udlejer ikke vil stå

med skægget i postkassen Hvis din virksomhed misligholder.

Det yderst fornuftige synspunkt kan jeg læse mig til du er enig i.

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)