Det offentlige system har det med at holde folk tilbage og tage livsmodet fra dem. Det er sjællent man høre om tilfælde som dette hvor der rent faktisk gives hjælp til at man kan komme videre og stå på egne ben igen. Jeg syntes det er meget positivt at du fik den opstartshjælp, selv om det var nødvendigt at du selv forespurgte på mulighederne, frem for at få dem forelagt.
Med hensyn til de manglende kollegaer, så har du jo egentlig mange flere nu end nogensinde har haft, hvis du altså regne alle andre aminoer med som kollegaer, hvilket jeg gør.
Jeg forstår så ikke folk, der bare regner med, at det offentlige kommer og redder hele verden for dem... Det offentlige kan jo heller ikke vide i alle situationer, hvad der skal til. Og de kan jo heller ikke rigtig tillade sig at presse det ned over hovedet på folk at blive selvstændig. Der skal jo en form for drive til.
Jo mere initiativ, du viser, jo mere seriøs bliver du taget. Også indenfor det offentlige... er min erfaring. Heldigvis da. Men jeg er nok heller ikke en typisk social klient.
Nej det er selvfølgelig helt forkert at forvente at det offentlige bare kommer til undsætning, men man høre bare ofte om at folk ikke får hjælp til at komme videre, men i stedet ender som livslang social klient.
Og man skal bestemt heller ikke presse en iværksættertilværelse ned over hovedet på folk som ikke egner sig til det. Jeg syntes bare det var flot at du fik hjælp til at komme videre på den måde som passede til dig. Man høre jo alt for ofte om at systemet er for stift og hvis man ikke passer ned i en foruddefineret kasse, så er det bare synd. Så det er dejligt at høre en positiv historie som denne.
Nej det er selvfølgelig helt forkert at forvente at det offentlige bare kommer til undsætning, men man høre bare ofte om at folk ikke får hjælp til at komme videre, men i stedet ender som livslang social klient.
Som socialrådgiver - både i det private erhvervsliv og det offentlige - har jeg lyst til at indsparke en fodnote. Den lovgivning, som vi som borgere er underlagt i forskellige situationer, er strammet ganske gevaldigt op i de senere mange år. Rundt omkring i kommunerne sidder der mange dygtige medarbejdere, med en stor viden og indsigt - og en stærk vilje til at ville hjælpe og støtte mennesker tilbage til arbejdsmarkedet. De/vi er dog underlagt disse love, bekendtgørelser, cirkulærer og praksisafgørelser, som meget ofte sætter begrænsninger for, hvad der rent faktisk kan lade sig gøre. Vores nuværende beskæftigelsesminister, som i tide og utide skyder efter fx socialrådgivere og beskylder dem/os for at klientgøre borgerne, er faktisk den samme, der hvert år strammer reglerne på måder, der medfører at fleksibiliteten forsvinder. Det er pokkers ærgeligt - og noget af det mest ærgelige set i relation til denne tråd er, at en af de allerbedste regler - revalidering - er blevet så udvandet gennem de seneste år, at revalidering bliver brugt mindre og mindre. Nå, men jeg kunne holde en hel dags foredrag om dette, men vil skåne jer her op til weekenden
jeg vil bare lige stemme i og sige, hvor er det dejligt at læse din historie. Det er skønt, når noget kommer til at fungere efter et langt og slidsomt forløb! - så kan man jo næsten gå på vandet :-)
Bliv gratis medlem
Opret bruger