Hej, jeg står med et koncept der kan blive world wide, og hele projektet er lavet med layout og skrevet ned. Jeg skal have lånt penge i banken til det og jeg skal have nogle til at lave denne hjemmeside som formenlig kommer til at koste en del. Jeg skal have et yderst prof. team til at lave den. Men problemet er, at jeg kender en investor og skal have fremlagt det for ham. Jeg har ingen idé om hvordan jeg skal gøre laves en præsentation - Det er mest hvordan jeg finder ud af hvilken markedsføring der skal bruges og hvor mange penge. Generelt er budget vigtigt at spille op, og hvor mange penge det kan tjene på den længere bane er irelavant synes jeg, da ingen ved det. Det kan jo også faile. Men jeg vil bare i gang med det hurtigst muligt og vil høre om råd til hvordan jeg skal komme videre op ad stigen. Her må være en del med disse erfaringer. Vh Nicolaj |
Kære Nicolaj,
Hvis du har fundet på idéen for nyligt, må du ikke forhaste dig. Sæt dig ned og tænk på idéen igen. Fremlæg den for nogle venner/familie (som du stoler på vil give dig ærlig kritik). Ting såsom markedsføring, pris for udvikling etc. må du helst tænke på inden du når ud til en investor (i hvert fald som cirka-tal - bare nogenlunde).
Når din idé så har været ude for at få masser af tæsk og kritik (og den har overlevet), så har du gennemgået alle kroge i idéen, og du vil føle, at du selv ved bedre hvad din idé går ud på og vigtigere: Troen på HVORFOR den vil blive et succes.
Og så - når du har fået alt dette på plads - vil du også føle, at det vil være meget nemmere at fremlægge idéen for en evt. investor.
Du kunne også springe ud i det, og kontakte investoren med det samme, men udfaldet af dette vil så afhænge af om investoren vil tage sig tid til at forklare dig hvad du skal gøre (undersøge markedet etc.), eller om investoren vil afvise dig for manglende materiale at fremlægge. Jeg tror ikke, at en investor vil give dig en pose penge, hvis du ikke er helt klar til at fremlægge din idé.