Hej BusinessMaroc. Jeg er grundlæggende liberal og derfor er jeg ikke særlig "pjattet" med dine forslag - ikke fordi de i sig selv er dårlige, men fordi de efter min mening får nogle følgevirkninger, som jeg ikke synes er positive - og i din indledning, peger du fatkisk selv på dem.. f.eks. "Dine tanker i form af de 5 punkter du har nævnt i dit indlæg flytter ikke rigtigt noget. Generelt er det således at folk der får noget foræret og ikke selv har noget i klemme risikerer at blive dovne. Og ret beset så hjælper 50.000 i Dk ingensteder." Så kunne man jo argumentere præcis omvendt og sige at folk som får taget noget og selv har en masse i klemme mister motivationen? Så hvis man tager 1% af Nordsøpengene, så tager man jo pengene fra nogen, som har investeret, som udfører arbejdet, har taget risikoen OG som har indgået en aftale på hvilke vilkår de skulle arbejde under.Jeg tror de penge, som skal bruges til vækst, jvf. dit punkt 1 er nødt til at komme fra de penge, som allerede er nappet via skatten og så finde det som besparelser andre steder! Som jeg har skrevet tidligere, så kan man så diskutere vækst initiativer der er initieret af staten. Er fokus på grøn energi/vækst, velfærdsteknologi noget der er godt? Uden tvivl, men er det en stat som skal forcere bestemte teknologier,indsatsområder, eller det markedet, som skal styre det? Jeg er tilhænger af markedsøkonomi og derfor mener jeg ikke at regeringen skal gøre iværksætte særlige vækstområder, men udelukkende fokusere på rammevilkårene. Rammevilkårene, som er alle de vilkår der danner rammen for hvordan det er at være virksomhed i Danmark. Det er skat, det er moms, det er reguleringer i forhold til miljø, arbejdsmiljø m.v. Det er alt det, som skal være med til at sikre at man kan skabe en profitabel forretning i Danmark og igennem en sund og homogen vækst kan skabe arbejdspladser. Hvis denne præmis er rigtig - altså at samfundet blot skal skabe den rigtige ramme, så vil der ikke være brug for revisorer til at overvåge fordeling af penge til projekter - for der skal ikke fordeles nogen penge - og når dagen er omme, så det eneste en revisor vil kunne er at kontrollere at pengene er gået til det, som det var tiltænkt og altså ikke vurdere om det er en god forretning i forhold til samfundet og det politiske drive der har drevet de fordelingen! "Man glemmer alt om kælderiværksættere der bare vil lave webshops der oftest ikke skaber andet end øget import, men fokuserer på at støtte virksomheder som eksporterer og med dem udarbejder man finansierede værksåplaner indeholdende udskiftning af maskinpark til øget effektivitet og efteruddannelse til medarbejdere." Det er jeg også fuldstændig uenig i. Starter vi med den første sætning i dit forslag, så betyder det at virksomheder som Podio (der er blevet solgt til Citrix), Jubii (som vi jo alle kender historien om), FreeWay, Skype osv. - bare for at nævne et par stykker, som efter ovenstående tese ihvertfald ikke kan skilte med at have store maskininvesteringer og sidste ende blot er startet som et par kældervirksomheder.. Samfundet understøtter allerede virksomheders løbende investeringer i nye maskiner igennem afskrivninger og det kan være fint nok at diskutere om man skulle give en ekstra kontant hånd med, for at få skubbet investeringrene op i et endnu højere gear - men det handler altså igen om rammevilkårene - for en dansk virksomhed, som producerer og som gerne vil eksportere skal altså kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft, men også have konkurrencedygtige lønninger. For mig lyder det du foreslår nærmest som et skrækscenario fordi vi fjerner fokus fra det væsentlige, nemlig fokus på dem der vil, som tager chancen, risikoen og rent faktisk til trods for dårlige rammevilkår tager skridtet ud af sikkerheden. Tænk lige over at alle der tager skridtet som iværksætter i virkeligheden tager skridtet væk fra flexisecurity modellen, som alle andre er omfattet af i Danmark. Du kan ikke få dagpenge, du kan ikke få kontanthjælp, du har ingen reguleret arbejdstid og går du konkurs, så er der hellere ingen hjælp at hente - tværtimod er du blakclistet fra det offentlige i mange år frem!
Det er et tricky spørgsmål - for vi skal lige huske at man betaler skat af overskud og der er mange virksomheder, som kører med reelle skattemæssige underskud i en opstart - og disse underskud kan endda fremskrives til bedre tider. Så skattefrihed er på papiret en fin tanke og det er klart at alle satser på at kunne skabe en profitabel forretning fra dag 1. Så lad os antage at du starter en virksomhed op og du får overskud første år, som du så slipper for.. Kunne du de tre første år, have et stærkt incitament til at tjene mindre, have lave priser for at tage markedsandele? Det tror jeg nok er situationen uanset om der er skattefrihed eller ej og du vil derfor med en garanteret skattefrihed give markedet en helt urimelig og unfair konkurrence. Når dagen er omme vil der måske være virksomheder, som alene ønsker at være i markedet i tre år og derefter lukke og starte op igen. Jeg går personligt ind for at selskabsskat er 0% ud fra den holdning (som jeg også har skrevet tidligere) at hvis der er 0% i selskabsskat, så vil et eventuelt overskud enten blive i virksomheden og arbejde eller blive udbetalt og beskattet.Jeg har en ven der læser økonomi, som sagde at det naturligvis er et problem i forhold til multinationale selskaber (som der så skal laves en særlig løsning for) og fordi markedet indretter sig med det skattesystem der nu engang er.. Men som udgangspunkt er det jo ikke samfundets penge, men virksomhedens penge. Jeg mener at alle virksomheder skal have de samme rammevilkår, så der ikke indbygges incitamentsfaktorer som skævvrider konkurrencen!
5 kan jeg godt lide og kan ikke umiddelbart se nogen ting som modarbejder interessen i dette punkt.. godt tænkt. Jeg har selv tidligere foreslået at man kunne modregne en ansats første års lønomkostninger i en evt. salgsmoms - men dit forslag er bedre... især fordi jeg nu synes bedre om en anden idé jeg har skrevet, som gør at virksomheder ikke afregner moms mellem hinanden - og at det kun er B-to-C som opkræver og afregner moms - på samme måde som EU moms.
6 har jeg ingen holdning til.. kender ikke til området. Har ikke behovet :-)
7 absolut nej tak. Det er rendyrket socialisme efter min mening. Ét er at du skriver tvungen % del af arbejdsstyrke og at jeg som arbejdsgiver skal være tvungen til at ansætte mennesker ikke på baggrund af deres kompetencer, men p.g.a. de manglende sociale, personlige færdigheder.. Jeg synes virksomheder skal have en klart defineret CSR, men det skal være baseret på virksomhedens værdier og bestemt af de ordninger der passer godt til virksomheden. Hvis et godt CSR betyder at en dansk virksomhed har sikret bedre skolegang for indiske børn - fint med mig!
8 nej tak. af flere grunde. For det første hjælper tvang af "umotiverede" ikke. Ulrik Vilbek fortalte på Vækstfondens årsmøde at der findes fire typer mennesker 1) dem der kan og vil, 2) dem der kan men ikke vil, 3) dem der kan ikke kan men gerne vil og endelig 4) dem der ikke kan og ikke vil. Jeg synes det er fint atregeringen diskuterer særlige nyttejob (lidt i tråd med det du skriver), hvor man i kortere perioder kan indgå i service funktioner - men grunden til at vi er nødt til at have et samfund med et reelt arbejdsudbud (og derfor dagpenge og kontanthjælp) er for at sikre et moderat lønpres, så der ikke kommer for stor inflation.Nårjeg hele tiden referer til rammevilkår, så er det jo netop fordi jeg mener at hvis skatten på arbejde er betydelig lavere end idag og vi derfor kansænke bruttolønnen for de lavestlønnede, såvil reallønnen være den samme og jeg tror at arbejdsgivere vil sige ja tak til gulvmænd, fejedrenge osv. som man ser i andre lande og som var i Danmark i gl. dage! Hvis man så samtidig kunne sænke momsen til tysk niveau OG indføre differentieret moms, såer jeg sikker på at vi kunne få langt flere i arbejde - i reelle jobs og derved også sænke samfundets samlede sociale omkostninger!
9. nej tak.
Jeg synes det er sjovt at diskutere de mange muligheder der er - og du er velformuleret, men det minder mig altså lidt for meget om Enhedslistens syn på løsning af samfundet.. men der tager jeg nok 100% fejl :-)
/Morten
|
Peter Mortensen:Som kommende byrådskandidat følger jeg lige med i alle de gode og mindre gode kommentar og forslag.
Som Politiker er det vel også nemmere at skrive, end evt. selv skrive hvad du mener og så stå på mål for det? Du skal jo møde vælgerne på et tidspunkt.. Det er da virkelig tyndt at skrive at du følger med i gode og mindre gode forslag - du skal som politiker sige hvad du synes, kommentere de forslag er gode og argumentere mod dem, som er dårlige - det er sgu da det, som politik går ud på!