Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Solgt anparter inden fusk - men indkaldt til fogedretten

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 10. Sep 12
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 02:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Jeg har været med til (ikke stået som Adm. Direktør på noget tidspunkt) at stifte et ApS firma. Jeg var med i dette ApS firma i ca. 4 måneder, hvorefter jeg valgte at sælge mine anparter til firmaet, da jeg ikke længere var tryg ved at være partnere med mine daværende partnere.

 

 Det viste sig at det var en fornuftig idé, at trække sig ud af firmaet, da firmaet efter min periode som anpartshaver begyndte at misligholde betalingsaftaler mm. og nu er lukket & slukket. Konkurs eller ej ved jeg ikke da jeg har cuttet forbindelsen til anpartshaverne.

 Jeg har nu fået en indkaldelse til fogedretten, hvor firmaet står til at skylde ca. 125.000 kr til Teller A/S som har leveret dankort aftalen. Dankort aftalen blev bestilt med firmaet's navn, hvor mit navn figurerede som reference.

 Misligholdelse af kontrakten og det skyldne beløb er samtidig også opstået efter min udtræden. 

 Jeg har et underskrevet dokument på at mine anparter i selskabet er solgt til ApS'et, hvor både den Adm. Direktør og jeg har underskrevet.

 Må indrømme at brevet fra fogedretten er kommet som noget af et chok, da mine anparter er solgt i forretning og jeg pr. automatik intet burde have med det at gøre. Det skal siges at jeg et par gange har snakket med Teller A/S og fortalt dem at jeg ikke længere var anpartshaver i selskabet.

 Så mit spørgsmål, og håber nogen kan kaste lys over det, er; hvordan jeg står i denne situation og kan kreditor og fogedretten kræve at jeg personlig skal hæfte for et lån som er opstået efter min udtræden i et anpartsselskab?

Fra Dubai
Tilmeldt 28. Mar 12
Indlæg ialt: 202
Fra  kongsholm Invest ltd. Skrevet kl. 08:26
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Du skal blot skrive et brev til skifteretten som du modtog brev fra, at du er afgået som direktør og anpartshaver xx dato, og du derfor må gøre indsigelser mod deres indkaldelse.
Som jeg forstår dit opslag har du ikke underskrevet nogen kautioner eller selvskyldner som sikkerhed for leverandører eller banker, så du burde ikke få noget i klemme, skriv evt. Hvad de svarer så hjælper jeg dig gerne videre

Kristian Holm

Mvh. Kristian Kongstad Holm

www.about.me/holm

Fra Nordsjælland
Tilmeldt 7. Aug 10
Indlæg ialt: 261
Skrevet kl. 08:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Du har været med til at stifte selskabet og har ved stiftelsen måske kautioneret? – eller evt. i forbindelse med senere en garanti?

At du sælger anparterne, medfører ikke at kautionen forsvinder.  Så ja, du kan godt hæfte selvom du ikke er med i selskabet længere.

Jeg er ikke advokat, men du skal nok at fat i en.

Mvh. Christian

Tilmeldt 10. Sep 12
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 15:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej igen

Jeg kunne simpelthen ikke vente med at få svar på brevet, så jeg valgte at ringe ind til fogedretten for at tale med den ansvarlige som havde sendt indkaldelsen til mig. Jeg fortalte hende historien, og fortalte ligeledes også at jeg ikke havde fungeret som Adm. Direktør på noget tidspunkt. Hun ville have mig hængende i telefonen et øjeblik og vendte tilbage kort efter, hvor hun så sagde at jeg kunne rive indkaldelsen i stykker og se bort fra den.

Det var en lettelse må jeg indrømme, for prøv at tænke på at skulle hæfte for noget fusk som man intet kendskab har til. 

Tusind tak for hjælpen siger jeg også håber jeg at jeg ikke hører mere fra hverken retten eller nogen andre. 

Mvh

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)