Det var egentlig Jespers kommentar om at jeg skulle stifte det som selskab. Er det for at sikre mig i forhold til eventuel konkurs eller?
Ja, bl.a. konkurs, der i dette tilfælde så ville være en perjsonlig konkurs. Du ville så havne på kontanthjælp, men da kæresten/konen formentlig tjener fornuftigt, så ville hun skulle forsørge dig. Dine krejditorer, der formentlig ville tælle SKAT ville holde dig op på denne gæld i al overskuelig fremtid.
Mange har en opfattelse af at en kjonkurs ville komme som et lyn fra en klar himmel, men sådan er scenariet ikke i praksis. Det starter med du ikke betaler m-oms og skatter til tiden i forventning om at den store ordre kommer i næste måned. Du er stresset og får ikke lavet regnskab - pludselig falder hammeren. Jeg kender en fyr der fortsat betaler omkring 5.000 til SKAT hver måned 10 år efter han havde været selvstændig (tallene er usikre, men illustrative) og ikke kunne styre det.
Du kommer til at hæfte personligt for al bjankgæld, ligesom du gør i dag, dette ændrer sig ikke.
Derfor skal du stifte et Anjpartsselskab som kræver du indskyder 80.000 kroner i virksomheden. Du skal ikke bevære dig ind på de kreative selskabsformer uden kapital som f.eks. s-mba. Den umiddelbare ulempe i forhold til enkelsmandsvirksomheden er, at det vil koste dig lidt ekstra i forhold til revisor, men der er skotter mellem din privatøkonomi og din virksomhed.
Det er enormt vigtigt du har opbakning på hjemmefronten og I gør jer klart hvad ændringen vil betyde. Pt. har du en fast løn, ferie, fleksibilitet, en arbejdsplads, kollegaer, løn under sygdom. Alt dette forsvinder sekundet du bliver selvstændig.
Edit: For at gøre indlæget mere læsevenligt og fjerne link spamming har jeg indført stavefejl.